Now hiring

Er du en psykolog funderet i det systemisk/narrative og er du passioneret omkring understøttelse af børn og unge i vanskeligheder? @ Odense Kommune

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Brænder du for at være med til at styrke børns deltagelsesmuligheder i skolernes læringsfællesskaber, og ønsker du at være med i et stærkt team i Pædagogisk Psykologisk rådgivning?Så er det måske dig, vi har brug for! Da en af vores psykologer skal på barselsorlov søger Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) en psykolog til at varetage opgaver i kommunens Timeout-team. Timeout-teamet er et udkørende team, som betjener kommunens skoler i situationer, hvor børn udviser grænseoverskridende adfærd, og skolen har brug for øjeblikkelig hjælp. Timeout-teamet er et tværfagligt team af pædagogiske konsulenter og psykologer, som arbejder i makkerpar. Vi tilrettelægger og faciliterer intensive forløb, hvor skole og netværk omkring et barn/en ung aktiveres og træder sammen for at få øje på handlemuligheder, der gør, at barnet/den unge kan blive en del af (lærings)fællesskabet igen. Timeout-teamet har AMBIT-metoden som navigationsmiddel og mentalisering som ledestjerne. Vi betragter børn og unges grænseoverskridende adfærd som et symptom og en invitation til de voksne til at blive nysgerrige på barnets levede liv. I Timeout-teamet er vi koordinerende, vi sætter os gerne for bordenden, og vi tør vise vej i situationer, hvor samarbejdet mellem de voksne kan være sårbart og svært. Stillingen er på 37 timer ugentlig med opstart pr. 1.november 2026. Om PPR PPR betjener alle Odense kommunes skoler. Vi er en gruppe med en mangfoldig videns-, interesse- og erfaringsbredde, hvor vi er optaget af at anvende og udvikle kompetencer, læring og viden sammen. Det faglige niveau er højt, og vi har fokus på at arbejde forebyggende, konsultativt og relationelt med kontekster og sammenhænge. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til socialt samvær både om faglige såvel som fællesskabsorienterede dagsordener. PPR er en del af Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse, som er organiseret i Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er en del af en stor tværfaglig og forebyggende enhed, som dækker det almene og det specialiserede område fra 0-18 år. Vi tilstræber sammen en hverdag med god trivsel, høj faglighed og helhedsorienterede processer. Vi har et tæt samarbejde med forvaltningens Skoleafdeling og Dagtilbudsafdeling. Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads med mange nye og forskelligartede opgaver. Et fællesskab med omsorgsfulde, lyttende og dygtige kollegaer, der bakker hinanden op fagligt og forstår at hygge sig socialt. Vi er en arbejdsplads, der prioriterer et stærkt tværfagligt samarbejde, fast tid til sparring i faggruppen/teamet og prioritering af fælles forberedelse af opgaverne. Er du på vej mod autorisation, tilbyder vi intern og ekstern supervision, ligesom vi tilbyder dig et onboardingforløb med fast mentortid og makkeroplæring. Om jobbet Du kommer til at arbejde med spændende, afvekslende og ofte komplekse opgaver i makkerpar med en psykolog eller en pædagogisk konsulent. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at: Være gennemgående tovholder for skole, børn og deres familier i en svær periode i barnets skoleliv Koordinere forløb i samarbejde med skole og forældre Vejlede og understøtte medarbejderteams på skoler i forhold til at skabe deltagelsesmuligheder for børn i vanskelige skoleforløb gennem justeringer i læringsmiljøet Skabe nye narrativer og forståelser omkring barnet gennem anerkendende undersøgelser Bidrage til udviklingsdagsordenen på det almene pædagogisk-psykologiske område Om dig Du er uddannet psykolog Du er rundet af en systemisk tænkning og ser barnets adfærd som invitation til at være nysgerrig Du har (måske) erfaring med at arbejde konsultativt og i at anvende forskellige metoder, der bidrager til at skabe læring hos voksne Du har erfaring med (eller interesse for) koordinerende opgaver/funktioner Du kan sætte dig for bordenden, være faciliterende og samarbejdende i forskellige mødefora Du har lyst til at indgå i et meningsfuldt arbejde, hvor du både har blik på barnet/gruppen og på at støtte de professionelles betingelser for at lykkes Du betragter fleksibilitet i opgaveløsningen, omstillingsparathed og positivitet som selvfølgelige elementer i en hverdagspraksis Du evner og prioriterer det tværfaglige og helhedsorienterede samarbejde i en praksisnær opgaveløsning Du trives, når du er i læring og bidrager til samarbejdet i en lærende organisation Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale. Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingerne, så er du velkommen til at kontakte leder af PPR, Heidi Adele Have på [email protected] eller på 21 76 27 76. Det praktiske Ansøgningsfrist er søndag den 20.september 2026. Ansættelsessamtaler afholdes den 24. september 2026. Bemærk der indkaldes med kort frist!

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores