Now hiring

Alminde-Viuf Fællesskole søger erfaren og engageret AKT-medarbejder @ Alminde-Viuf Fællesskole

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Alminde-Viuf Fællesskole søger dig, der vil være en aktiv og engageret del af vores AKT-team, hvor vores fælles mål er at bidrage til trivsel, læring og udvikling for alle, samt skabe gode og stærke børnefællesskaber. Du skal være med til at understøtte deltagelsesmuligheder for børn igennem din pædagogiske faglighed og i tæt samarbejde med børn, forældre og kollegaer i børnenes læringsmiljøer. Vi har fokus på, at alle børn skal have mulighed for at deltage i betydningsfulde og udviklende fællesskaber, hvor alle børn er deltagere, men har forskellige forudsætninger for at bidrage til fællesskabet. Der er derfor fokus på de betingelser der har betydning for, hvordan det kan lade sig gøre. Du er derfor drevet af visionen om det gode børneliv, og vil i tæt samarbejde med dine kollegaer fortsat arbejde på at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn med fokus på, at alle børn gør det bedste, de kan, og ofte meget mere end de selv tror. Vi ønsker os dig, der har bred erfaring med AKT og faglige støtteindsatser i skolen. En kollega, som vil være med på at videreudvikle vores AKT. For os er det derfor vigtigt, at du kan omsætte hele din faglige og pædagogiske rygsæk, og lave direkte konkrete indsatser, som både er forebyggende og understøttende. Indsatser og ressourcer prioriteres der hvor det har størst betydning for børnene og du ved derfor, at dagen kan se anderledes ud end planlagt. Stillingen er fast og på 30-37 timer om ugen afhængig af dine ønsker. Du vil have stor indflydelse på arbejdsopgaverne som bl.a. vil bestå af: Primært fokus på udskolingen samt SSP-samarbejde. Videreudvikle indsatser i samarbejde med AKT-teamet. Individuelle samtaler med børn, forløb i klassefællesskaberne, gruppeforløb, individuel støtte og støtte i klasser, forebyggende indsatser osv. Professionel og pædagogisk sparring med kollegaer. Dokumentation, administrativt arbejde, møder med forældre samt eksterne samarbejdspartnere (PPR, Skoda, sundhedsplejen, UU osv.). Forventninger til dig som vores nye kollega Vi forventer, at eleverne og vi vil møde en nærværende voksen, der tager højde for børnenes forskelligheder. Vi forventer, at du engageret vil indgå i tæt samarbejde på skolen med henholdsvis kolleger, ledelse og forældre, Kolding Kommunes børnesyn med fokus på, at alle gør det bedste de kan, er udgangspunktet for alt pædagogisk praksis, der foregår her hos os. Vi ønsker os en kollega, som er hjælpsom, mødestabil og bevidst om sin betydning for fællesskabet. Vi tilbyder En fast stilling på 30-37 timer om ugen En arbejdsplads med stort fokus på trivsel og arbejdsmiljø Et AKT-team der består af fire med forskellig pædagogisk baggrund Engagerede og hjælpsomme kolleger og en god stemning En skole, hvor der er plads til idéer, engagement og faglig udvikling Alminde-Viuf Fællesskole ”Fremtidens kompetencer – Vores skole” Vi er en skole, hvor både medarbejdere og elever trives og udfordres i et trygt og fagligt fællesskab med højt til loftet. Vi vægter at møde hinanden med hjælpsomhed og en god omgangstone. Skolen bygger på værdierne fællesskab, faglighed, respekt, ansvarlighed og engagement i alle relationer – hvad enten det er i forhold til elever, forældre, kolleger, samarbejdspartnere i lokalområdet eller ledelsen. Vi arbejder for almen dannelse, så vores børn og unge bliver aktive medborgere i samfundet – lokalt, nationalt og globalt. Som medarbejder på Alminde-Viuf Fællesskole bliver du en del af en velfungerende skole med stærk forankring i lokalsamfundet. Skolen er placeret i skøn natur midt mellem Almind og Viuf. Vi har ca. 430 elever fra 0.–9. årgang og 50 ansatte. Alminde-Viuf Fællesskole har fra dette skoleår startet samarbejde med MOT Danmark i både indskoling og udskoling. Vi forventer at få mellemtrinnet med fra august 2027. Praktiske oplysninger Tiltrædelse: 1/11 eller gerne før Løn: Efter gældende overenskomst. Nærmere oplysninger Kontakt SFO- og indskolingsleder Mie Møller på 20 34 73 50 Ansøgning Send din ansøgning med relevante bilag, så vi har den senest d. 24/9 kl. 12.00 Vi afholder samtaler primo uge 40. Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det. Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores