About this role
Vi er et stort bysogn med to kirker: Lindholm Kirke og Løvvangens Kirkecenter. Sognet har 3 præster, 3 kirketjenere/kordegne, 1 kirkegårdsleder og graverpersonale og udover din stilling, 1 fuldtidsorganist og et kirkekor på 6 medlemmer (SATB), der medvirker ved alle gudstjenester. Vi ønsker, at du: · er uddannet eller under uddannelse til organist · indgår i et tæt samarbejde med fuldtidsorganisten, herunder gensidig vikarforpligtigelse · brænder for kirkemusik · mestrer orgelspil og klaver · ser potentiale i det musikalske arbejde med børn og unge. Det kunne f.eks. være babysalmesang, børnekor, kirkemusikalsk legestue. · Er selvstændig, ansvarsbevidst, engageret og præsentabel. · Er villig til at indgå i samarbejde med alle ansatte og har flair for at omgås mennesker fra alle samfundslag og i forskellige livssituationer. Vi tilbyder: En stilling på op til 20 timer om ugen. Det endelige timetal kan tilpasses den rette kandidats kompetencer og ønsker. Der er skiftende arbejdstider, herunder aften- og weekendarbejde. Vi har to velklingende Bruno Christensen-orgler, flygel og klaver. Arbejdssted er Lindholm Sogn, samarbejdet i 9400-området samt kapeller i Aalborg Kommune. Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet måtte indgå med andre ansættelsesmyndigheder. Ansættelsesmyndighed: Lindholm Sogns menighedsråd, Strubjerg 167, 9400 Nørresundby. Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010. Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 333.747 kr. – 475.590 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.641 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.082 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen. Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 363.168 kr. – 442.528 kr. årligt (nutidskroner). Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 46.726 kr. – 72.572 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. Årslønnen for ansøgere med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 350.435 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 368.188 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 35.522 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Der vil blive indhentet referencer og børneattest. Prøvespil og samtaler forventes at finde sted i uge 40 Forventet ansættelse: 1. november 2026 eller snarest derefter Ansøgningsfrist: 21. september 2026 kl. 12 Ansøgning med relevante bilag sendes til menighedsrådsformand Anne-Marie Dalbøge Bersan, Ole Lukøje Vej 6, 9400 Nørresundby eller elektronisk til [email protected] Vi ser frem til at modtage din ansøgning. For uddybende oplysninger, kontakt: Fuldtidsorganist Jens Mathiasen, email: [email protected] tlf.: 23 70 07 88 Sognepræst Helle Rosenkvist, email: [email protected] tlf.: 21 19 94 76 Menighedsrådsformand Anne-Marie Dalbøge Bersan, email: [email protected] tlf.: 40 57 75 71