Now hiring

Bogholder til Bio-Brændsel Danmark A/S @ BIO-BRÆNDSEL DANMARK A/S

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Har du styr på bogholderiet, kan du arbejde struktureret – og trives du i en virksomhed, hvor dagene er forskellige? Så er du den bogholder, vi søger til Bio-Brændsel Danmark A/S / Dalmose Brænde A/S i Ringsted. Om jobbet Som bogholder får du ansvaret for den daglige bogholderifunktion og bliver den person, der sikrer, at der er styr på økonomien på tværs af selskaberne. Bogholderiet er din primære opgave, og i den første periode vil dit fokus være på at lære virksomheden, arbejdsgangene og økonomifunktionen grundigt at kende. Du får en indgående oplæring i opgaverne og systemerne og støtte undervejs, så du kommer godt ind i rollen og lærer den måde, vi arbejder på. Dine primære opgaver bliver blandt andet: Daglig bogføring af ind- og udbetalinger i Business Central Forberedelse og håndtering af betalinger i netbank Kreditor- og debitorbogholderi Interne afregninger mellem selskaberne Momsindberetning og -afregning Løbende afstemninger Klargøring og afslutning af regnskab til revision Bogholderi og regnskabsopgaver for koncernens fem selskaber I takt med at du kommer godt ind i opgaverne og lærer virksomheden at kende, får du naturligt mere ansvar for den daglige bogholderifunktion. En hverdag med forskellige opgaver Vi er ikke en stor koncern med skarpe skel mellem afdelingerne. Vi er en mindre virksomhed, hvor økonomi, salg, kundeservice, lager, produktion og transport er en del af den samme hverdag. Når du er helt inde i bogholderiet og har fået dine primære opgaver på plads, vil der derfor også kunne komme administrative og praktiske opgaver på tværs af virksomheden. Det kan eksempelvis være at tage telefonen eller hjælpe med andre administrative opgaver, når der er behov for det. Hvem er du? Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund inden for regnskab eller økonomi og erfaring med bogholderi. Det er vigtigt, at du: Har solid erfaring med de grundlæggende bogholderiopgaver Kan arbejde med bogholderiet fra den daglige bogføring til afstemninger og klargøring til revision Arbejder struktureret, systematisk og detaljeorienteret Tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs Er fortrolig med økonomisystemer – erfaring med Business Central er en fordel Trives i en virksomhed, hvor tempoet til tider er højt, og dagene ikke altid udvikler sig præcis som planlagt Er hjælpsom og har lyst til at være en del af et tæt team Som person er du imødekommende, og trives med en direkte og uformel omgangstone. Du skal kunne holde hovedet koldt, når en faktura, en fragtregning, en leverandørmail og et spørgsmål fra en kollega lander nogenlunde samtidig. Om os Vi er en familieejet virksomhed i vækst med base i Ringsted. Vi sælger og leverer biobrændsel og strøelse til både private kunder, erhverv og forhandlere i hele Danmark hvor vi ydermere også har eget produktionsanlæg. Vi har eksisteret siden 1996 og ejes i dag af brødrene Lars og Christian, med Christian som daglig leder. Selvom vi er vokset betydeligt gennem årene, har vi bevaret den tætte og uformelle kultur. Her kender vi hinanden, beslutningsvejene er korte, og vi hjælper til på tværs, når der er brug for det. Vi er på nuværende tidspunkt 8 fuldtidsmedarbejdere fordelt med 3 på kontoret, 2 på lageret og 3 chauffører. Udover Bio-Brændsel Danmark A/S omfatter koncernen også Seda Holding Danmark A/S, Seda Ejendomme ApS, Seda Lager Hotel ApS og Seda Trans ApS. Praktiske oplysninger Arbejdstiden er: Mandag-torsdag: kl. 08.00-16.00 Fredag: til kl. 15.30 Løn efter kvalifikationer. Der er mulighed for hjemmearbejde efter aftale. Vi ved også, at hverdagen uden for jobbet skal hænge sammen. Derfor er vi fleksible, når der opstår aftaler eller andre ting, der skal passes. Vi oplever, at vi sammen kan finde en løsning på det meste, når vi er fleksible og hjælper hinanden begge veje. Arbejdsstedet er Bio-Brændsel Danmark A/S, Huginsvej 12, Ringsted. Søg jobbet Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret CV og en motiveret ansøgning. Alle ansøgninger bedes sendes til: [email protected] . Vi afholder samtaler løbende med henblik på hurtigst mulig tiltrædelse. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Christian Meldgaard, på telefon: 25 35 10 03 .

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores