About this role
Vil du arbejde med højspændingsteknologi på et højt fagligt niveau og være med til at udvikle fremtidens elnet? Hos Energinet får du ansvar for egne opgaver og bliver en del af et solidt fagligt miljø med gode muligheder for sparring og udvikling. Vær med til at udvikle fremtidens højspændingsstationer Vi ser frem til at byde dig velkommen i afdelingen Stationer i Fredericia. Her indgår du i et team med seks specialister, der arbejder sammen omkring op- og ombygning af Energinets højspændingsstationer – en central del af den grønne omstilling. Energinet har styrket arbejdet med anlægsprojekter gennem digitalisering, integreret planlægning og en fælles projektmodel. Som specialist bliver du en central del af denne udvikling og er med til at omsætte initiativerne til konkrete tekniske løsninger i projekterne. ”Du får en hverdag i et projektorienteret miljø med stor faglig sparring – både fra kolleger og internationale samarbejdspartnere. Du kommer til at arbejde med komplekse tekniske problemstillinger, der har betydning for hele det danske samfund,” siger Senior Manager, Christian Hauge Svendsen. Dine opgaver Du får en central rolle i projekterne og arbejder bl.a. med at: udvikle og modne tekniske løsninger udarbejde tekniske specifikationer bidrage til udbudsmateriale og udbudsprocesser sikre og koordinere tekniske leverancer fra samarbejdspartnere Derudover bidrager du til at udvikle og vedligeholde Energinets standarder for komponenter og løsninger på højspændingsstationer. Du får en bred kontaktflade med både interne og eksterne samarbejdspartnere – nationalt og internationalt. "Som ingeniør eller senioringeniør hos os får du mulighed for at bringe din erfaring i spil fra dag ét, og vi tilpasser opgaverne til dit niveau. Du kan se frem til at blive en del af et solidt fagligt miljø med plads til sparring og nysgerrighed på nye løsninger,” siger Christian Hauge. Succeskriterier Efter 6-12 måneder forventer vi, at du: arbejder på egen hånd med tekniske løsninger og leverancer deltager engageret i udformningen af standarder og metoder har opbygget gode samarbejdsrelationer internt og eksternt er en synlig faglig sparringspartner i projekterne Kvalifikationer og profil Vi forestiller os, at du: er uddannet stærkstrømsingeniør eller har tilsvarende el-teknisk baggrund har teoretisk viden om eller interesse for højspændingsteknologi og stationsopbygning har erfaring med projekter - gerne min. 3-5 års erfaring Du er metodisk og trives med at arbejde med komplekse problemstillinger. Du arbejder struktureret og anvender beregninger, standarder og faglig viden til at finde de rigtige løsninger. Samtidig motiveres du af samarbejde på tværs af fagligheder og bidrager til et godt arbejdsmiljø. Da der vil være kørsel til vores anlæg, er det nødvendigt, at du har kørekort til personbil. Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os? Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV snarest. Vi forbeholder os retten til at lukke processen, når den rette kandidat er fundet, så send det allerede i dag. Der vil løbende blive afholdt 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia. Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Senior Manager, Christian Hauge Svendsen på tlf. 6148 9917 Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her. Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav. Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi. For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her