Now hiring

Ressourcekoordinator til det bedste tværfaglige team sundhedsenheden Fuglebakken @ Sundhed og Omsorg, Fuglebakkevej 4A

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Om jobbet: Går du med en drøm om at arbejde i en sundhedsenhed, hvor der er fokus på rehabilitering, tværfagligt samarbejde og at gøre borgerne mest muligt selvhjulpne? Vil du være en del af et team med et arbejdsmiljø præget af engagement, videndeling og fælles ansvar for at skabe de bedste løsninger for borgerne? Vi søger en ressourcekoordinator med sygeplejefaglig baggrund i en fast stilling på 37 timer ugentligt til sundhedsenheden Fuglebakken. Som ressourcekoordinator får du en central rolle i koordineringen af borgerforløb og den daglige drift. God planlægning giver høj trivsel og arbejdsglæde, hvorfor funktionen som ressourcekoordinator er en ”nøglepost”, hvor du er bindeled mellem ledelse og medarbejdere. Dine primære arbejdsopgaver består af grund- og ruteplanlægning i CURA plan, planlægning af udskrivelser, planlægning af vurderingsbesøg, vikardækning samt vagtplanlægning i Optima. Du vil arbejde tæt sammen med lederen, indgå i faglig sparring med flere forskellige faggrupper og spille en aktiv rolle i det tværprofessionelle samarbejde. Vi samarbejder med de to andre sundhedsenheder i distrikt Midt, hvor du som ressourcekoordinator har tæt sparring og dialog med koordinatorerne ift. fælles opgaveløsning på tværs af distriktet. Du skal være indstillet på, at udvikling af opgaver og forandringer er en del af din hverdag. Teamet beskriver sig selv som: - Et ambitiøst team med tæt fagligt samarbejde og respekt for hinanden og hinandens faglighed. - Et team med et arbejdsmiljø præget af engagement, videndeling og fælles ansvar for at skabe de bedste løsninger for borgerne. - Et godt team at være ny i, da man altid kan få hjælp og stille spørgsmål. I sundhedsenheden Fuglebakken vægtes tværfaglighed højt. Vi er et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og SOSU-personale. Sammen arbejder vi med et rehabiliterende sigte med borgere, der har oplevet et funktionstab som følge af sygdom, indlæggelse eller ændrede livsvilkår. Vi prioriterer den daglige faglige sparring højt og har en kultur, hvor vi aktivt bruger hinanden til råd, refleksion og sparring om komplekse problemstillinger og borgerforløb. Nøgleopgaver som ressourcekoordinator: • Planlægning og koordinering af vagtplaner i Optima. • Ruteplanlægning i CURA plan med fokus på at matche medarbejdernes kompetencer med borgernes behov og mål samt sikre kontinuitet og en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. • Kommunikation med ledere, kollegaer, borgere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere med fokus på et tydeligt, respektfuldt og konstruktivt samarbejde. • Faglig udvikling gennem nysgerrighed på egen og andres læring, videndeling samt deltagelse i relevante kurser og kompetenceudviklende aktiviteter. • Overblik og struktur i en varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver, hvor prioritering, koordinering og en struktureret tilgang er afgørende. • Besvarelse af ’borgertelefonen’ hver dag i tidsrummet kl. 8-12. • Deltagelse i tværfaglige konferencer to gange ugentligt med resten af teamet, hvor du bidrager med dit perspektiv og sygeplejefaglige viden omkring borgerens udskrivelse. Hvis du kan se dig selv ind i det ovenstående og bidrage hertil, er det måske dig, vi står og mangler. Stillingen består af dagvagter fra mandag til fredag. Du har fri i helligdage og weekender. Din profil: • Er uddannet sygeplejerske • Gerne erfaring med ressourcekoordinering og planlægning • Står stærkt i sin faglighed • Er rolig og venlig i sin fremtoning og kommunikation, så man som medarbejder, borger og pårørende føler sig set og mødt • Bidrager med en konstruktiv tilgang til arbejdet – er løsningsorienteret og finder glæde i at få tingene til at hænge sammen, også når ressourcerne er knappe. • Har et stort overblik og er god til at koordinere, strukturere og prioritere tid og opgaver • Bidrager positivt til fællesskabet og det tværfaglige samarbejde • Trives med at arbejde selvstændigt, også når tempoet er højt, der er mange bolde i luften og planerne kan ændre sig • Gerne kendskab til Cura, Curaplan og Optima Derfor skal du vælge os: Vi tilbyder: • En hverdag med spændende og komplekse opgaver, der kræver stærke koordineringsevner, velovervejede prioritering og sygeplejefaglige refleksioner. • Et team i faglig som kollegial udvikling, der gerne vil vores opgaver og hinanden. • Engagerede kolleger og leder, der sammen med dig, vil være med til at skabe det fagligt bedste team i Aarhus Kommune. • Et team med god trivsel, en humoristisk tone og et godt fællesskab i og udenfor arbejdstid. • Tværfaglige møder i teamet, hvor der er mulighed for at få sparring på borgerforløbet samt sikre at vi arbejder efter samme mål. Løn og ansættelsesvilkår: Stillingen ønskes tiltrådt hurtigst muligt eller senest den 01.11.2026. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst som sygeplejerske. Lønniveauet er som udgangspunkt grundløn ekskl. pension. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Ugentligt timetal: 37 timer ugentligt Hvis du vil vide mere: Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anne Sophie Melin de Vries på telefon 2166 8256 Ansøgning Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning . Ansøgningsfristen er den 16.09.2026. Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 25.09.2026 mellem kl. 8 -13. I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere. Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen. Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores