About this role
Til teamet omkring Claus mangler vi en vikar til 8-12 timers vagter i oktober, november og december måned, da en af de faste hjælpere skal på en længere udlandsrejse. Det drejer sig som udgangspunkt om tirsdage samt fredage. Derudover har vi brug for hjælp ved sygdom og ferier. Der kan blive tale om fastansættelse efter vikariatet. Claus er en ung mand på 59 år med sclerose, gift med Lisbeth som arbejder delvis ude og delvis hjemmefra. Claus er meget omgængelig og med højt humør og et positivt sind. Claus følger med i samfundsdebatten og vil gerne samtale. Arbejdet består af: - mange forflytninger - hjælp til træning - lettere personlig pleje - lettere huslige pligter, såsom rengøring og madlavning Vi bor naturskønt på landet, hvor der desværre ikke er offentlig transport. Vi har to små, allergivenlige hunde. Hjemmet er røgfrit. Claus benytter loftlift og sejl til forflytninger og el kørestol. Du taler og forstår dansk , og det er et ekstra plus, hvis du spiller skak:) Vi glæder os til at høre fra dig på mail: [email protected]