Now hiring

Vi mangler en souschef i Nørrebros bedste Børnehus - er det dig? @ Blågårdens Børnehus S/I

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du være med til at sætte retning for en lille, selvejende institution hvor nærvær, relationer og gode, trygge læringsmiljøer er i centrum? Vil du kombinere din pædagogiske faglighed med en ledende funktion? Blågårdens Børnehus søger en engageret og nærværende souschef som i tæt samarbejde med vores leder har lyst og mod til at stå i spidsen for den fortsatte udvikling af vores skønne børnehus. Vi søger dig, der brænder for børns trivsel og udvikling, og som samtidig har lyst til at være tæt på både børn, medarbejdere og forældre i hverdagen. Du skal have blik for den pædagogiske kvalitet og kunne omsætte faglige ambitioner til en tryg og meningsfuld hverdag for børn og voksne. Om os Blågårdens Børnehus er en lille selvejende institution beliggende i hjertet af Nørrebro. Vi er en integreret institution med to vuggestuegrupper med hver 13 børn og to børnehavegrupper med hver 21 børn, og en god normering med 4 voksne på hver stue. Personalegruppen består af 20 engagerede medarbejdere bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, en pædagogstuderende, kok og køkkenmedarbejder, gårdmænd og vikarer. Vi har hjemme i den charmerende, gamle seminariebygning fra 1800-tallet, der ligger bevaret i baggården til Blågårdsgade nr. 15 med omkringliggende smukke grønne udearealer. Vi vil i den kommende tid have et særligt fokus på at videreudvikle vores fysiske læringsmiljøer, vores leg og bevægelse i det pædagogiske arbejde med børnene og vores feedbackkultur. Som souschef får du en central rolle i denne udvikling. Om stillingen Som souschef bliver du en synlig og nærværende leder i hverdagen. Du får mulighed for at sætte dit præg i en institution, hvor relationerne mellem børn, forældre og medarbejdere er tæt på. Du vil fungere til daglig som pædagog i vuggestuen som en del af teamet og lægge størstedelen af dine timer i praksis med dine kolleger, og herudover arbejdet med ledelse. Som en del af ledelsen kommer du til at arbejde tæt sammen med vores dagtilbudsleder, og sammen skaber I retning, gode rammer og sammenhæng i den pædagogiske praksis. Du skal blandt andet være med til at: • sikre at vores fælles faglige mål omsættes til praksis • være tæt på medarbejderne og skabe rammer for faglig refleksion, udvikling og arbejdsglæde • videreudvikle de pædagogiske og fysiske læringsmiljøer, så de understøtter børnenes leg, trivsel, udvikling og mulighed for fordybelse • skabe struktur og tydelighed i hverdagen gennem koordinering og skema/vagt-planlægning Vi søger dig, der • er uddannet pædagog med solid erfaring med børn i alderen 0-6 år. • brænder for det pædagogiske arbejde og ønsker at tage næste skridt ind i ledelse – eller allerede har ledelseserfaring – det er en fordel hvis du har stået med ansvar på skemalægning og vagtplan, og har erfaring med/interesse for økonomi og budgetlægning. • har et stærkt fagligt blik for børns behov, trivsel og udvikling • er nærværende, tydelig og anerkendende i din ledelsesstil • kan skabe følgeskab og motivere medarbejdere omkring en fælles pædagogisk retning • er nysgerrig på egen praksis og tør stille spørgsmål, også når det kræver, at vi gør tingene på nye måder • trives med at være tæt på og være i praksis sammen med børn og medarbejdere Vi tilbyder: • en lille og hyggelig institution med engagerede medarbejdere, forældre og bestyrelse. • en arbejdsplads, hvor børnene er i centrum, og hvor nærvær og relationer vægtes højt. • en arbejdsplads med plads til humor og grin. • mulighed for at sætte retning i et dejligt børnehus. • mulighed for at arbejde målrettet med både de pædagogiske og fysiske læringsmiljøer. Ansøgning og ansættelsesvilkår: Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. november 2026. Ansættelse er betinget ag tilfredstillende børne- og straffeattest samt referencer. Send din ansøgning med CV og relevante bilag til [email protected] Ansøgningsfrist: 21. september 2026. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 39 og 40. Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen kan du kontakte bestyrelsesforperson Martha på tlf 22 33 45 87 eller leder Monika på tlf. 60 39 37 17 Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores