About this role
Vil du være med til at fastholde og udvikle fagligheden på et §108-botilbud, hvor hverdagen, dokumentationen og den kommende flytning til et nybygget bosted skal hænge tæt sammen? Så søger vi en udviklingsmedarbejder, der kan understøtte både ledelse, medarbejdere og administration. Om stillingen Som udviklingsmedarbejder får du en central og tværgående rolle i arbejdet med faglig udvikling, systematik og kvalitet. Du bliver med til at holde LA2u-fagligheden ved lige, understøtte medarbejdere og ledelse i Nexus og bidrage til, at arbejdsgange og dokumentation er tydelige, ensartede og brugbare i praksis. Stillingen får samtidig en central rolle i hele flytteprocessen til det nybyggede bosted, hvor der skal skabes overblik, sammenhæng og fremdrift i opgaverne på tværs af drift, myndighed og tilsyn. Dine opgaver vil bl.a. være Understøtte LA2u-arbejdet i tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere. Bidrage til undervisning, sparring og fastholdelse af faglige metoder i hverdagen. Understøtte opgaver og korrekt dokumentation i NEXUS. Have en central rolle i hele processen omkring flytning til nyt bosted, herunder skabe overblik, koordinere opgaver og understøtte arbejdet med myndighed, Socialtilsynet og Tilbudsportalen. Understøtte administrationen og ledelsen med udviklingsopgaver, kvalitetssikring og ad hoc-opgaver. Vi forestiller os, at du Har solid socialfaglig eller pædagogisk erfaring fra botilbud eller specialområdet. Har interesse for faglig udvikling, kvalitet og dokumentationspraksis. Arbejder struktureret, selvstændigt og kan skabe overblik i komplekse processer. Er god til at formidle, samarbejde og omsætte faglig viden til praksis. Har et højt fagligt niveau og solidt kendskab til Nexus, LA2u samt arbejdet med mål, delmål og dokumentation og kan omsætte denne viden til tydelig praksis, sparring og kvalitet i hverdagen. Vi tilbyder En vigtig nøglefunktion tæt på både drift, faglighed og ledelse. Mulighed for at præge udviklingen af Agerbækhuse, også i overgangen til et nyt bosted. Et stærkt fagligt fællesskab med fokus på borgernes livskvalitet, selvbestemmelse og trivsel. En arbejdsplads, hvor samarbejde, ordentlighed og faglighed går hånd i hånd. Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV. I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse. Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse. Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk