Now hiring

IT-sikkerhedsrådgivere til beskyttelse af Forsvarets klassificerede og forretningskritiske IT-systemer og informationer @ Forsvarets Efterretningstjeneste

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Skal du være en del af at sikre det høje sikkerhedsniveau for Forsvarets klassificerede og forretningskritiske IT-systemer og informationer? Så har vi stillingen til dig! Vi skal udvide teamet og søger derfor flere IT-sikkerhedsrådgivere. Du får udfordringer og plads til at udvikle dig Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er national IT-sikkerhedsmyndighed på Forsvarsministeriets område og som IT-sikkerhedsrådgiver bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, der løser en række af FE’s myndighedsopgaver inden for dette område. FE har direkte adgang til viden om aktuelle cybertrusler og anvender denne viden til at afdække, vurdere og modvirke disse trusler i vores arbejde med at rådgive om gode og sikre løsninger. Opgaven omfatter bl.a. at rådgive og føre tilsyn med klassificerede IT-systemer i Forsvaret samt ved andre myndigheder og virksomheder i forsvarsindustrien. I stillingen kan du bl.a. forvente at arbejde inden for følgende ansvarsområder: Strategisk rådgivning inden for IT-sikkerhed, f.eks. i forbindelse med IT- og materielanskaffelsesprojekter. Specialiseret rådgivning i forhold til både nationale og internationale bestemmelser og krav inden for IT-sikkerhed og understøttende sikkerhedsområder, herunder bl.a. personel-, fysisk-, krypto-, informations- og cybersikkerhed. Gennemførsel af tilsyn med IT- og kryptosikkerheden af Forsvarets klassificerede og forretningskritiske IT-systemer og dertilhørende rådgivning i forbindelse med opfølgning på tilsyn. Hændelseshåndtering og løbende udvikling af processen herfor samt udarbejdelse af relevant sikkerhedsawareness. Deltagelse i forskellige nationale og internationale faglige fora og netværk. Derfor må der også forventes rejseaktivitet med rollen. Vi tilbyder dig løbende faglig sparring på højt niveau, en varieret og spændende opgaveportefølje samt muligheden for aktivt at styrke IT-sikkerheden på et nationalt plan. Du vil få en grundig onboadingspakke og indgå i et harmonisk team med forskellige baggrunde og erfaringsniveauer, der brænder for opgaven og hvor dagligdagen er præget af en uformel tone og et værdifuldt tværfagligt samarbejde. Derudover lægger vi stor vægt på din faglige udvikling, og tilbyder derfor gode muligheder for kompetenceudvikling, herunder certificeringer. Du og din baggrund er vigtig Du har en relevant uddannelse indenfor IT- og kommunikationsteknologi, IT-sikkerhed, cyber-sikkerhed, datalogi eller en anden uddannelse beslægtet med dette. Hvis du allerede har erfaring som IT-sikkerhedsrådgiver/konsulent/revision eller lignende er det en fordel, men ikke et krav, så tøv ikke med at søge hvis du er nyuddannet. Du kan også være officer med baggrund inden for IT. Derudover ser vi gerne, at de kan nikke genkendende til et eller flere af nedenstående punkter: Du har kendskab til Forsvaret Du har kendskab til IT-sikkerhed og understøttende sikkerhedsområder. Du har en grundlæggende indsigt og forståelse for IT- og kommunikationsteknologi. Certificeret i CISM, CISSP, CEH, Security+ eller ISO27001. Du har erfaring med egenkontrol, interne audits og IT-revisioner. Du har arbejdet med hændelseshåndtering og sikkerhedsawareness. Du kan udarbejde risikoanalyser og har kendskab til risikostyring generelt. Du har erfaring med projektledelse og procesudvikling – gerne i forsvars- eller sikkerhedsrelateret kontekst. Du kan rådgive på flere niveauer i både tale og skrift og på en måde der omsætter teknisk information til let tilgængelig viden. Du går op i kvalitet, dokumentation og formidling af dit arbejde. Du er god til at samarbejde og kan få forskellige fagligheder til at spille sammen. Din nye arbejdsplads Forsvarets Efterretningstjeneste er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og militær it-sikkerhedsmyndighed, der sikrer et stærkt cyberforsvar. Forsvarets Efterretningstjeneste udgør Danmarks nationale forsvar mod cybertrusler, og vi arbejder for et sikkert digitalt Forsvar. Vi er med til at opdage og håndtere, når Forsvarets interesser udsættes for cyberan-greb, og vi samler, opbygger og deler den viden, som kan forebygge det næste angreb. Forsvarets Efterretningstjeneste arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har be-tydning for Danmark og danske interesser. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Som ansat har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet. Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer For civile Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen, inklusiv betalt frokost-pause. Til stillingerne hører en pensionsordning, som Forsvarets Efterretningstjeneste betaler. For militære Stillingen kan besættes af en officer (M321, M331). Som officer, vil du blive ansat efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsmini-steriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fast-sat for funktionen – her A1. Såfremt du er udpeget til udsendelse i international operation, skal du gøre opmærksom på dette i din an-søgning. Sådan søger du stillingen Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget senest den 27. september 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler efter ansøgningsfristen. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger. Du kan finde mere information om Forsvarets Efterretningstjeneste på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet kan få et mere detaljeret indblik i Forsvarets Efterretningstjenestes opgaver, Forsvarets Efterretningstjeneste som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål. Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores