About this role
Vil du være med til at beskytte Danmarks klassificerede informationer og styrke den nationale IT-sikkerhedsmyndighed? Så kan du som PMO i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) være med til at sikre effektiv styring af projektporteføljen i afdelingen for militær IT-sikkerhed. Du får udfordringer og plads til at udvikle dig Du vil blive en del af et team bestående af dygtige IT-sikkerhedsspecialister, som arbejder for at sikre et højt sikkerhedsniveau for Forsvarets klassificerede og forretningskritiske IT-løsninger. Vi kan love dig, at du vil få faglig sparring på et professionelt niveau i en sektion, der arbejder med en bred og spændende opgaveportefølje og med stor bevågenhed. Som Project Management Officer er du, i samarbejde med sektionschefen, fagansvarlig for sektionens produkter. Du har ansvaret for at sikre, at sektionens projekter leveres til tiden og bliver den centrale koordinator for projektporteføljen, understøtter teams og fungerer som bindeled mellem interne og eksterne interessenter. Som vores kommende PMO vil du bl.a. have ansvaret for: Tage initiativ på, udarbejde samt vedligeholde projektplaner, tidslinjer og milepæle for løbende og nye projekter og produkter. Sikre ensartet projektstyringsmetodik. Understøtte med ressourcestyring og KPI-opfølgning. Facilitere status- og beslutningsmøder, udarbejde statusrapporter og sikre rettidig kommunikation til ledelse, ministerier, Forsvaret og internationale partnere. Vi lægger stor vægt på din faglige udvikling, og tilbyder derfor gode muligheder for kompetenceudvikling, herunder certificeringer. Du og din baggrund er vigtig Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelse indenfor projektledelse eller har gennemført projektledelse kurser. Men har du flere års erfaring med at koordinere komplekse opgaver eller projekter, er du allerede en stærk kandidat, uagtet uddannelse. Vi lægger vægt på, at du som vores kommende PMO kan nikke genkendende til et eller flere af nedenstående punkter: Erfaring med projektkoordinering/projektledelse, gerne i en offentlig, IT- eller sikkerhedsrelateret kontekst. Kendskab til informationssikkerhedsledelse og risikostyring (ISO/IEC 27001, NATO/EU-krav) Stærke evner inden for planlægning, processtyring og governance. Fremragende samarbejds- og kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt (internt og eksternt). Høj kvalitetssans og kan have det store overblik, mens du har styr på detaljen Certificeringer indenfor for eksempel PRINCE2, PMP og Agile Trives i at skabe tillidsfulde relationer og være i en udadvendt rolle Er initiativtager og selvstyrende på egne projekter og sikrer fremdrift Har en naturlig nysgerrighed på at opsøge viden inden for de relevante områder du sidder med Er løsningsorienteret og deler aktivt ud af dine erfaringer og viden Din nye arbejdsplads Forsvarets Efterretningstjeneste er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og militær it-sikkerhedsmyndighed, der sikrer et stærkt cyberforsvar. Forsvarets Efterretningstjeneste udgør Danmarks nationale forsvar mod cybertrusler, og vi arbejder for et sikkert digitalt Forsvar. Vi er med til at opdage og håndtere, når Forsvarets interesser udsættes for cyberangreb, og vi samler, opbygger og deler den viden, som kan forebygge det næste angreb. Forsvarets Efterretningstjeneste arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Som ansat har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet. Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer For civile Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen, inklusiv betalt frokostpause. Til stillingerne hører en pensionsordning, som Forsvarets Efterretningstjeneste betaler. For militære Stillingen kan besættes af en officer (M331). Som officer, vil du blive ansat efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret. Stillingen kan besættes af en erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant (M321), der er optaget på eller i gang med MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere i stilling. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1. Såfremt du er udpeget til udsendelse i international operation, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. Sådan søger du stillingen Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget senest den 27. september 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler efter ansøgningsfristen. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger. Du kan finde mere information om Forsvarets Efterretningstjeneste på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet kan få et mere detaljeret indblik i Forsvarets Efterretningstjenestes opgaver, Forsvarets Efterretningstjeneste som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål. Vi glæder os til at modtage din ansøgning