About this role
Vil du arbejde som sciencelærer på Frederiksberg Kommunes specialskole? Skolen ved Nordens Plads er et helhedstilbud med omkring 215 børn og unge samt 160 medarbejdere. Vi har børn på et tidligt udviklingstrin, børn med udfordringer inden for autismespektrum forstyrrelser samt børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Vi søger en faglærer til at undervise i science. Du står i samarbejde med skolens anden sciencelærer for at undervise alle skolens udskolingsklasser i science og I vil være organiseret i en tolærerordning i udvalgte lektioner. En stor del af undervisningen foregår i skolens fysik/kemilokale, mens den øvrige del af undervisningen foregår i andre lokaler, herunder elevernes egne klasserum.” Eleverne kommer til undervisning i mindre grupper på 4 – 15 elever alt efter funktionsniveau, sammen med deres kendte voksne. Du har det primære ansvar for det faglige indhold, mens de kendte voksne har det primære ansvar for relationen til eleverne og deres forældre. Det faglige niveau spænder grundet den mangfoldige elevgruppe, bredt fra at undervise elever med autismediagnoser og normal til høj begavelse frem mod afgangsprøve, til at undervise elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder i, hvordan verden hænger sammen og hvordan forskellige materialer reagerer med hinanden. Der er altså tale om en udviklende og spændende opgave, hvor du sammen med skolens anden sciencelærer hele tiden er med til at udvikle faget og tænke i nye og anderledes måder at formidle faget på til elever med særlige behov. På Skolen ved Nordens Plads er vi forankrede i troen på, at børn gør det godt, når de kan. Det er vores fælles børnesyn. Vi arbejder med udgangspunkt i Low Arousal, Mentalisering og visualiseret, struktureret pædagogik. Vi søger: En sciencelærer med linjefag i ét eller flere af følgende fag: Fysik/kemi, geografi, biologi og som evner at undervise og føre til afgangsprøve i den samlede science fagpakke. Vi lægger vægt på, at du opfylder de fleste af nedenstående krav: At du finder det spændende at føre til afgangsprøve i science at du har lyst til at arbejde med det specialiserede område at du kan planlægge differentieret og udviklende undervisning under hensyntagen til elevernes individuelle niveau og dagsform at du er ambitiøs med din undervisning at du har en mentaliserende tilgang til dig selv, dine elever og kollegaer at du er indstillet på at samarbejde tværfagligt med lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere, hvor ligeværdighed i samarbejdet er et nøglebegreb at du kan inddrage eleverne, så der skabes mening samt understøtte elevernes selvstændighed og tro på sig selv at du har blik for at se og udvikle elevernes talenter Vi tilbyder: En stor og mangfoldig specialskole med højt til loftet Kolleger og en ledelse der brænder for vores børn og unges særlige talenter Et dejligt arbejdssted midt på Frederiksberg, hvor alle vil både hverdag og udvikling Mulighed for at udvikle og præge den retning, skolens science undervisning skal udvikle sig i God mulighed for tæt sparring med skolens anden science lærer Skolens struktur er i løbende ændring, og medarbejderne er med-ledende, først og fremmest i kerneteamet, men også i faglige og pædagogiske grupperinger. Desuden har skolen vejledere ansat og alle samarbejder tæt med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Vores ambitionsniveau er tårnhøjt, vi er i konstant udvikling og har mange projekter på tegnebrættet. Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, hvor børnenes udvikling er i centrum. Ansøgningsfrist: 18.09.2026 kl. 8.00. Samtaler afholdes løbende. Ansøgning sendes elektronisk og ledsages af uddannelsespapirer, gerne elektronisk billede samt udtalelser fra tidligere ansættelser og andre relevante bilag. Løn og ansættelse i forhold til forhandlingsberettiget organisations overenskomst. Ved ansættelse i stillingen skal der indhentes almindelig straffeattest samt en børneattest. Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tel: 3821 1000 Konstitueret skoleleder: Kristian Lohmann Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.