Now hiring

Analytisk stærk fuldmægtig til spændende opgaver med fokus på landbrug, klima og miljø @ Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Købehavn

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du spille en aktiv rolle i at indfri Danmarks ambitioner på miljø- og klimaområdet? Er du en handlekraftig person, der trives i krydsfeltet mellem politik, analyse og implementering, og som ikke er bange for at kaste dig over komplekse problemstillinger, der kræver, at du hurtigt sætter dig ind i nye fagområder? Så er en stilling i Team Klima & Miljø måske noget for dig. Team Klima & Miljø er et tværfagligt team på 11 medarbejdere, der arbejder i krydsfeltet mellem naturvidenskab, jura og politik. Vi sikrer den nyeste faglige viden til den grønne politikudvikling og understøtter implementeringen af de nationale klimaaftaler. Som vores nye kollega får du en central rolle i den grønne omstilling af dansk landbrug, hvor du agerer brobygger mellem forskellige discipliner. Vi vægter høj faglighed, sammenhold og humor højt, og du får en grundig introduktion til både teamets områder og styrelsens overordnede struktur. Når du starter i dit nye job, får du en grundig introduktion til teamets områder samt styrelsens opgaver og struktur. Vi har fokus på kompetenceudvikling og faglig sparring inden for vores fagområder. Dine arbejdsopgaver Politikudvikling og regulering: Medvirken til at udarbejde det faglige grundlag for nye politiske initiativer, der understøtter den grønne omstilling. Koordinering og processtyring: Sikre fremdrift i komplekse projekter og koordinere indsatsen på tværs af styrelsen, departementet og eksterne interessenter. Analytisk sparring: Bidrage til forståelsen af klima- og miljøeffekter af nye tiltag, herunder understøtte implementeringen af Aftalen om et Grønt Danmark. Ministerbetjening: Udarbejde beslutningsgrundlag, notater og svar til ministeriet, ofte med korte frister og et højt krav til præcision. Din baggrund Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund inden for fx samfundsvidenskab, naturvidenskab eller et landbrugsfagligt område. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Din opgaveportefølje vil sammensættes derefter. Det vigtigste er din evne til at navigere i komplekse sammenhænge og gåpåmod. Vi leder efter dig, som: Trives med komplekse udfordringer: Du er ikke bange for at kaste dig over problemstillinger, der ligger uden for din primære faglige baggrund, og du har evnen til hurtigt at tilegne dig ny viden. Er stærk til proces og koordinering: Du har overblik over opgaveløsningen og forstår at skabe og bruge gode samarbejdsrelationer til at sikre fremdrift. Har analytisk sans og formidlingsevne: Du kan håndtere komplekst stof og omsætte det til klare budskaber – både skriftligt og mundtligt. Er en holdspiller: Du trives i et miljø med høj faglighed, hvor vi løser opgaverne gennem gensidig sparring og samarbejde på tværs af faggrænser. Kvælstof & Klima arbejder for den grønne omstilling Vi er knap 45 medarbejdere i enheden Kvælstof & Klima, der arbejder med at fremme en bæredygtig udvikling i landbruget. Vi arbejder blandt andet med regulering af kvælstof, gødning og husdyr, klimarelaterede opgaver, samt implementering af flere tiltag i Aftalen om et Grønt Danmark. Opgaverne i enheden er mangeartede og omfatter bl.a. politikudvikling, ministerbetjening, EU-relaterede opgaver, dialog med forskningsinstitutioner samt udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser. Vi bruger vores kompetencer på tværs af fagligheder og geografi. Under Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd arbejder Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på at gennemføre en historisk stor omstilling af det danske landskab. Nærmere oplysninger: Du kan læse om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på www.sgav.dk . Vil du vide mere om stillingen, erdu velkommen til at kontakte: Kontorchef Jesper Loldrup på tlf. 31 99 69 32 Teamleder Grace Suhadi på tlf. 23 24 44 38 Løn- og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplacering sker som fuldmægtig, og der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er en fuldtidsstilling, og ønskes besat senest pr. 1. november 2026. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner. Ansøgning Søg stillingen ved at sende dit CV og svare på de tre spørgsmål, du finder i vores rekrutteringssystem. Ansøgningsfristen er torsdag den 17. september 2026 .

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores