About this role
Har du erfaring med rekrutteringsopgaver i en offentlig organisation? Og har du lyst til at være en del af et team med en af statens vigtigste og mest spændende rekrutteringsopgaver? Så har du mulighed for at søge en spændende stilling som rekrutteringspartner i vores rekrutteringsteam i Koncern HR i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner – uanset om det er cyberangreb, sabotage, spionage eller ekstreme vejrhændelser, som rammer. Ambitionen er at samtænke beredskab, krisestyring og robustgørelse på tværs af sektorer, så vores samfund står stærkere – både til hverdag og under kriser. Ministeriet består af departementet og to faglige styrelser: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen. Din rolle og dine opgaver I Ministeriets nye Koncern HR vil vi understøtte hele ministerområdet. Vi er i en spændende udviklingsfase, hvor vi opbygger Koncern HR samtidig med at vi bidrager til opbygning af de organisationer, som vi understøtter. Vi forventer, at Koncern HR kommer til at omfatte mere end 35 medarbejdere, som bliver organisatorisk forankret i departementet og fordeles i 5 teams. Vi startede vores rekrutteringsteam op den 11. april 2026, og teamet - som omfatter 6 rekrutteringspartnere og en teamleder - varetager i dag alle rekrutteringer for vores departement og Styrelsen for Samfundssikkerhed. Teamet vil på sigt også varetage rekrutteringer for Beredskabsstyrelsen. Du bliver en af vores 6-7 rekrutteringspartnere, som alle har til opgave at bistå koncernens ledelse med at rekruttere nye medarbejdere. Teamet arbejder tæt sammen med vores kommende nye administrative team, som fra ca. 1. oktober 2026 vil varetage alle opgaver vedrørende onboarding af nye medarbejdere, herunder oprettelse i relevante statslige systemer. Dine primære arbejdsopgaver vil være, at: rådgive rekrutterende ledere og bistå med udarbejdelse af stillingsopslag. håndtere opslag i Statens Rekrutteringsløsning, screene ansøgninger og understøtte lederen ved ansættelsessamtaler sikre løbende kandidatkommunikation, herunder screening, indkaldelser og afslag koordinere og deltage i ansættelsessamtaler, herunder kalenderstyring, lokalebookning og øvrige praktiske forhold udarbejde løntilbud og varetage lønforhandling med bl.a. tillidsrepræsentanter Bidrage til at udvikle og optimere teamets processer og værktøjer med fokus på kvalitet og effektivitet. Du vil referere til rekrutteringsteamets teamleder. Du vil have arbejdssted på Slotsholmen, og der kan blive tale om begrænset tjenesterejseaktivitet til fx Birkerød eller andre relevante lokationer for koncernens to styrelser. Om dig Du har en relevant kandidatuddannelse eller en kontoruddannelse og minimum 5 års erfaring med HR-opgaver i det offentlige, gerne indenfor rekruttering. Det er en fordel, hvis du har erfaring med rekruttering af uniformeret personel og tjenestemænd. Vi lægger endvidere vægt på, at du: har kendskab til offentlige rekrutteringsprocesser samt ansættelsesvilkår. har bred erfaring med lønforhandling, herunder lønindplacering og sammensætning af lønpakker. er struktureret, kan overskue mange processkridt og er grundig og har øje for detaljen. kan bevare overblikket samt din personlige ro, også når der er rigtig travlt. er en god kommunikator, både skriftligt og mundtligt befinder dig godt i tæt samarbejde med både chefer og kollegaer. Og så er det vigtigt, at du kan trives i en hverdag, hvor opgaver og prioriteringer kan ændre sig, og hvor dagen sjældent udvikler sig helt som planlagt er sjældent ser ud, som du havde planlagt. Kendskab til Statens Rekrutteringsløsning er en fordel, da det er et af vores centrale værktøjer. Erfaring med test-værktøjer er en fordel, uanset om erfaringen er opnået i det offentlige eller private. Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem staten og Akademikerne (AC-overenskomsten), og indplacering kan afhængig af erfaring ske som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent. Er du kontoruddannet sker ansættelse og aflønning i henhold til relevant overenskomst, fx organisationsaftale for HK og OAO-fællesoverenskomst. Stillingen er på fuld tid. Forventet tiltrædelse er 1. december 2026 eller snarest muligt derefter. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er indtil videre departementet, Slotsholmsgade 12. Vil du vide mere Har du lyst til at vide mere om stillingen, herunder til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte teamleder Anett Brund Kronborg på mail [email protected] eller rekrutteringspartner Mathilde Punita Stentoft på telefonnr. 21 44 42 52. Din ansøgning Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest den 20. september 2026. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen. Vi forventer at afholde samtaler den 24. september og evt. anden runde samtaler den 28. september. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.