About this role
Vil du være med til at præge fremtidens sygehusbyggeri i Region Syddanmark? Region Syddanmarks Bygningsafdeling, BYG, søger bygningskonstruktør(er) med stor interesse for digital projektering, BIM og tidlige projektfaser. Du får en central rolle i udviklingen og kvalificeringen af regionens byggeprojekter, særligt inden for sygehusbyggeri og større ombygninger. Du bliver del af et tværfagligt miljø med arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører, jurister, økonomer og projektledere, hvor vi sammen skaber velfungerende, fremtidssikrede rammer for regionens sygehuse og institutioner. Vi ønsker at styrke vores kompetencer inden for BIM og digital projektering, så vi sikrer sammenhæng mellem brugerbehov, projektering, dokumentation, udførelse og drift. Om stillingen Som bygningskonstruktør i BYG får du en tydelig bygherreorienteret og projekterende rolle. Dit primære fokus bliver digital projektering, modellering og kvalificering af projektmateriale i de tidlige faser. Du samarbejder tæt med kolleger i BYG, klinikere, teknikere, driftspersonale og eksterne rådgivere og bidrager til at sikre klare BIM-standarder, 3D-modeller, tegninger og beslutningsgrundlag til den videre projektering og udførelse. Dine opgaver vil bl.a. omfatte: Udarbejdelse og vedligeholdelse af bygningsmodeller i Revit Modellering og kvalificering af løsninger i de tidlige projektfaser Udarbejdelse af tegninger, projektoplæg og programmer Bidrag til IKT- og BIM-struktur i afdelingen Kvalificering af projektmateriale, udbudsgrundlag og dokumentation Omsætning af brugerbehov til rumlige og tekniske løsninger Deltagelse i kvalitetssikring, modelgennemgang og faglig sparring Din profil Vi søger en struktureret og kvalitetsbevidst kollega, der brænder for digital projektering i komplekse byggerier og trives med tværfagligt samarbejde. Vi lægger vægt på, at du: Er uddannet bygningskonstruktør eller har tilsvarende byggefaglig uddannelse Har erfaring med eller stærk interesse for BIM-baseret projektering og IKT Er erfaren bruger af Autodesk Revit Har stærke kompetencer inden for projektering, modellering og dokumentation Kan omsætte komplekse behov til modeller, tegninger og beskrivelser Har interesse for bygherreprocesser og tidlig projektering Har gode skriftlige kompetencer, særligt ift. programmer, projektoplæg og udbud Det er en fordel, hvis du har erfaring fra sygehusbyggeri, komplekse byggerier, rådgiver- eller entreprenørbranchen eller en offentlig bygherreorganisation. Derudover forventer vi, at du kommunikerer åbent og konstruktivt, arbejder struktureret og selvstændigt, og har forståelse for samspillet mellem funktion, økonomi, drift og kvalitet. Kørekort til personbil er en forudsætning. Du er erfaren bruger af Microsoft 365 (Teams, SharePoint, Word, Excel, PowerPoint). Erfaring med Adobe-pakken, Solibri, Rhino eller lignende digitale værktøjer er en fordel. Arbejdssted Opgaverne er primært knyttet til projekter på OUH’s matrikler i Odense, Svendborg, Nyborg og Ærø, men der kan forekomme opgaver andre steder i regionen. Dit faste tjenestested er BYG’s projektkontor i Odense SØ. Stillingen indebærer mødeaktivitet på regionens enheder og i Regionshuset i Vejle efter behov. Om BYG BYG varetager nybyggeri, renovering, vedligeholdelse og energi for Region Syddanmarks enheder og understøtter sygehuse og institutioner med bygherrerådgivning og projektledelse. Afdelingen består af ca. 85 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, hvilket giver et stærkt miljø for sparring og videndeling. Kulturen er præget af uhøjtidelig omgangstone, tillid og gode muligheder for selvstændighed og indflydelse. Vi tilbyder Et afvekslende, selvstændigt og fagligt udfordrende job Gode arbejdsforhold i et behageligt og uformelt arbejdsmiljø Gode muligheder for personlig og faglig udvikling En dynamisk og fagligt stærk arbejdsplads Sparring og samarbejde med erfarne og engagerede kolleger Løn og ansættelse Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes iht. gældende overenskomst og nærmere aftale. Indplaceringen er afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund, som for denne stilling forventes at være én af følgende: Professionsbachelorer på det tekniske område – overenskomst 33.18.1 Teknisk landsforbund – overenskomst 33.11.1 Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Find overenskomsten på dette link, og brug den ovenfor anførte nummerkode: https://regionsyddanmark.dk/fagfolk/karriere-og-uddannelse/job-og-arbejdsforhold/ansogning-og-ansaettelse/startlon-for-stillinger-i-region-syddanmark Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger kan fås hos projektchef Martin Djørup, tlf. 29 49 00 34, eller teamleder Jesper Løve Nielsen, tlf. 61 61 30 83. Ansøgning Send din motiverede ansøgning og CV, indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og relevante kvalifikationer, via linket på denne side senest 17. september 2026. Vi forventer at afholde samtaler i Odense den 22. september 2026.