About this role
Har du en mekanisk eller teknisk baggrund – og besidder du en høj grad af kvalitetssans? Sætter du en ære i at sende fejlfri og gennemtestede produkter med en flot finish ud af døren? Kan du se dig selv som omdrejningspunktet i vores Klargøring – og kvalitetssikring og trives du godt med en høj grad af selvstændighed i dit job? Så er det måske dig, vi søger til vores klargøringsværksted, som er den sidste og meget vigtige afdeling forud for udsendelse af varer til vores kunder. ARBEJDSOPGAVER Færdigmontere og klargøre dækservice- og sporingsudstyr før afsendelse til kunder Test, fejlfinding og kvalitetssikring af færdigmonterede produkter – både i forhold til funktion og finish Forsvarlig emballering og pakning til kunder Forefaldende reparationsopgaver på fejlbehæftet udstyr fra vores kunder PERSONLIGE OG FAGLIGE KVALIFIKATIONER Du har hænderne skruet rigtigt på, og har en mekanisk eller teknisk baggrund Du arbejder med en høj grad af kvalitetsbevidsthed Du forstår at give den en skalle, når det er nødvendigt Du har en innovativ tilgang til dit arbejde Du er et ordensmenneske, der kan være med til at opretholde en god struktur på værkstedet Du har truckcertifikat VI TILBYDER Introforløb og grundig oplæring, så du klædes godt på En stilling i en hurtigt voksende koncern med kort afstand til ledelsen Et team af fagligt dygtige og motiverede kollegaer Et job, hvor man selv kan være med til at præge og forme indholdet 37 timer og løn efter aftale og kvalifikationer TILTRÆDELSE Hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning. INTERESSERET? Stillingen kan søges via linket under kortet til høje her på siden. Ved yderligere spørgsmål til stillingen, kontakt Servicechef Henrik Gundesen på [email protected] eller telefon 30 45 73 16 FLEX1ONE A/S, som er en del af NDI Group A/S, blev etableret i 2003. FLEX1ONE A/S er totalpartner indenfor dækmaskiner, autolifte og værktøj til dæk- og autobranchen samt lagerinventar til alle brancher. FLEX1ONE A/S står desuden bag udviklingen og produktionen af de to brands AHCON® og Wheel Trolley®. Disse to brands dækker over ergonomiske og sikkerhedsfremmende udstyr og maskiner til auto- og dækbranchen som sælges og markedsføres igennem et net af distributører World Wide. FLEX1ONE A/S er beliggende i Brørup i Sydjylland og beskæftiger 50 medarbejdere indenfor salg, service, tegnestue, lager, produktion og montage. Derudover har FLEX1ONE en afdeling i Norge som beskæftiger 6 medarbejdere med salg og service af udstyr til dæk- og autobranchen. Læs mere om os på www.flex1one.dk , www.ahcon.dk og www.wheeltrolley.dk .