Now hiring

Arbejdsmiljøchef med blik for både organisation og mennesker @ HOFOR

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Er du klar til at tage arbejdsmiljøet til det næste niveau? I HOFOR har vi en vision om at skabe bæredygtige byer. Det kræver et godt og sikkert arbejdsmiljø både på vores kontorer, driftslokationer, byggepladser og når vi graver i byen. Vi søger derfor en arbejdsmiljøchef, som kan udvikle, optimere og forankre vores arbejdsmiljøarbejde og -systemer, så vi sikrer de bedste fysiske og psykiske rammer for alle vores medarbejdere, både vores ansatte og dem, der arbejder for HOFOR via eksterne samarbejdspartnere. Arbejdsmiljøledelse og organisatorisk udvikling Som vores nye arbejdsmiljøchef skal du være med til at skabe en arbejdsmiljøskultur, som er på forkant med hændelser, og hvor viden deles i organisationen. Derudover bliver dine opgaver at: Lede, motivere og udvikle et hold af dygtige medarbejdere i Arbejdsmiljøsektionen Sætte klare rammer og mål samt understøtte de organisatoriske forandringer, der sikrer et godt arbejdsmiljø Spille en central rolle i vores strategiske satsning på et forbedret arbejdsliv gennem projekt ”Bæredygtigt Arbejdsliv”. Projektet er forankret under vores administrerende direktør Være ansvarlig for det strategiske arbejdsmiljøarbejde og sikre, at arbejdsmiljøpolitikken og arbejdsmiljømålene implementeres på tværs af HOFOR Varetage vores lovpligtige bygherreansvar på bygge- og anlægsprojekter og sikre vores rolle som arbejdsmiljøkoordinator under projektering (P) og udførelse (B) Assistere og bistå med faglig viden til projektledelse og projektledere på bygge- og anlægsprojekterne via arbejdsmiljøkoordinering, risikovurdering og kompetenceudvikling En god leder med flere års ledelseserfaring inden for arbejdsmiljø Du kommer højst sandsynligt med en videregående uddannelse i bagagen, og så har du flere års ledelseserfaring inden for arbejdsmiljø i større organisationer. Gennem din karriere har du arbejdet med fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt bygherreansvar. Du kommunikerer klart og skaber trivsel gennem tydelig ledelse, sparring, forventningsafstemning og opfølgning. Som leder har du en anerkendende og respektfuld tilgang til mennesker og formår at skabe tillidsfulde relationer på tværs af organisationen, både blandt medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere. Du er inddragende, lytter aktivt til andres perspektiver og trives samtidig med at træffe de nødvendige beslutninger. Du er opmærksom på forskellige menneskers behov og formår at læse situationer og navigere konstruktivt i komplekse sammenhænge med mange forskellige fagligheder og interesser. Du er analytisk i din tilgang og har fokus på at omsætte idéer til handling, skabe fremdrift og følge aftaler til dørs. Gennem gode relationer og et effektivt samarbejde sikrer du opbakning til arbejdsmiljøindsatsen på alle niveauer i organisationen. Dine nye kolleger står klar til at byde dig velkommen Du bliver sektionsleder for internt og eksternt arbejdsmiljø, som består af 22 dygtige medarbejdere. Du får direkte ledelsesansvar for 3 teamledere, der leder teams inden for internt og eksternt arbejdsmiljø. Der er et godt sammenhold i sektionen med plads til et godt grin i hverdagen. Derudover bliver du også en del af et inkluderende lederfællesskab med rig mulighed for sparring og vidensdeling. Du vil referere til HR-koncernchef Gry Egstrup, som også har det overordnede ansvar for HR, arbejdsmiljø, HOFORs ledelsessystem og beredskab. Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø og giver plads og mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder. Hos os er der plads til dig, og til at du har et bæredygtigt arbejdsliv. Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her Sådan bliver du vores kollega Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 20. september 2026. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge, du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men blot sende dit CV, hvor du sætter nogle ord på din motivation for at søge stillingen**. Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her. Vi afholder 1. samtale i uge 39 og 40 og 2. samtale i uge 41. I forbindelse med samtalerne vil der være en personlighedsprofil, du skal udfylde samt en case du skal løse. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR-koncernchef Gry Egstrup på mail: [email protected]. Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen”. Hos os får du plads Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med. HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv. Inkluderende kultur og rekruttering I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores