About this role
Vi søger en kollega med PA-funktion til Ledelsessekretariatet i Arbejdsmarked og Social Vil du være med til at understøtte chefen og den samlede chef- og ledergruppe i Arbejdsmarked og Social? Kan du skabe overblik, koordinere på tværs af organisationen og sikre professionel understøttelse i både strategiske og driftsnære opgaver? Så kan du være vores nye kollega i Ledelsessekretariatet i Arbejdsmarked og Social. Formål og kerneopgave Ledelsessekretariatet fungerer som det organisatoriske bindeled mellem strategi og drift og er med til at understøtte og facilitere beslutninger, processer og kommunikation. Ledelsessekretariatet i Arbejdsmarked og Social har som kerneopgave at understøtte den samlede chef- og ledergruppe i at sikre kurs, koordinering og commitment i organisationens strategiske og administrative opgaveløsning. Ledelsessekretariatet understøtter desuden chefen for Arbejdsmarked og Social i betjeningen af politiske fagudvalg - særligt Arbejdsmarkedsudvalget - og byrådet. Læs mere i Funktions- og opgavebeskrivelse for Ledelsessekretariatet i Arbejdsmarked og Social og kernefortællingen for Arbejdsmarked og Social . Hvem er du? Vi forventer, at du har et par års erfaring fra en politisk styret organisation og gerne fra en sekretariatslignende funktion, hvor du har erfaring med understøttelse af chef- og ledergrupper: Vi søger en kollega som har flere af følgende kompetencer Du har organisatorisk tæft og navigerer sikkert i en politisk styret organisation Du er en stærk skriftlig formidler og kan udarbejde notater, sagsfremstillinger, ledelsesoplæg og præsentationer af høj kvalitet Du kan omsætte komplekse problemstillinger til skarpe beslutningsoplæg og handlingsorienterede anbefalinger Du skaber fremdrift gennem effektiv planlægning, koordinering og opfølgning på tværgående indsatser og processer Du arbejder struktureret, bevarer overblikket og leverer høj kvalitet, også når opgaverne er mange og deadlines korte Du ser digitale muligheder og værktøjer, herunder brug af AI, som en naturlig og central del af din opgaveløsning. Afhængig af din profil kommer vi til at kigge på den samlede opgaveløsning i Ledelsessekretariatet og du får mulighed for også selv at være med til at præge din opgaveportefølje. Nogle af dine opgaver forventes bl.a. at være sekretariatsbetjening af chefmøder, MED-møder samt håndtering af aktindsigter og klager (koordinering af besvarelser) m.fl. Som person forventer vi, at du er udadvendt, initiativrig og bidrager positivt til samarbejdet, da du vil indgå i en tværgående funktion med en bred kontaktflade. Derudover har du gennemslagskraft, politisk forståelse, og kan håndtere potentielt modsatrettede interesser. Din hverdag vil være præget af en vis grad af uforudsigelighed, hvor ad hoc-opgaveløsningen typisk fylder meget. Vi tilbyder Du kommer til at arbejde i et løsnings- og resultatorienteret arbejdsmiljø med spændende og komplekse opgaver, der har stort politisk fokus. Samtidig kommer du til at arbejde sammen med kompetente og engagerede kolleger, hvor der lægges vægt på et godt socialt miljø og en uformel omgangstone. Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Stillingen forventes efter nærmere aftale besat med et ugentligt timetal på 37 timer. Bemærk, at der er to stillinger i Ledelsessekretariatet i opslag. Angiv gerne i din ansøgning, hvis du ønsker at komme i betragtning til begge stillinger. Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Kathrine Rud-Clemmensen på telefon 20 52 33 74. Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er den 18. september 2026 kl. 23.59. Samtaler afholdes den 23. september 2026. Ansættelsestidspunkt Forventet tiltrædelse pr. 1. november 2026. Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL . Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.