Now hiring

Uddannelsesvejleder til Ungdommens Uddannelsesvejledning i Skive @ Job & Uddannelse

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du være med til at skabe gode veje for unge – også når vejen til uddannelse eller beskæftigelse ikke er lige til? En af vores gode kolleger gennem 20 år har valgt at søge ny karrierevej, og derfor søger vi nu en ny kollega til UU Skive. Vi søger en engageret og fagligt stærk uddannelsesvejleder til UU Skive. Du skal især arbejde med specialvejledning, men også kunne indgå i andre vejledningsopgaver for unge, der har brug for en særlig og håndholdt indsats. Det vigtigste for os er, at du har stærke vejledningsfaglige kompetencer, gode relationskompetencer og lyst til at møde den unge med nysgerrighed, vedholdenhed og fokus på muligheder. Om stillingen Som uddannelsesvejleder følger du unge med særlige vejledningsbehov fra udskolingen og videre mod uddannelse eller beskæftigelse. En væsentlig del af opgaven er vejledning af unge i specialområdet, herunder unge, der kan være i målgruppen for STU, eller har brug for afklaring af behov, muligheder og perspektiver. Du får en central rolle i samarbejdet med den unge, forældre, skoler, kommunale fagområder, STU-tilbud og øvrige professionelle. Du får et selvstændigt ansvar for egne opgaver og sager og skal derfor trives med at planlægge og strukturere din arbejdsdag. Samtidig prioriterer vi faglig sparring og samarbejde højt. Dine opgaver vil blandt andet være vejledning af unge med særlige vejledningsbehov – herunder unge i specialområdet afklaring og vejledning i forhold til STU at støtte den unges motivation, udvikling og næste skridt mod uddannelse eller job udarbejdelse af indstillinger, dokumentation og øvrigt skriftligt materiale samarbejde med forældre, skoler, uddannelsesinstitutioner og kommunale samarbejdspartnere øvrige vejledningsopgaver afhængigt af dine kompetencer og vores samlede opgaveløsning Hvem er du? Vi forestiller os, at du har en relevant vejledningsfaglig uddannelse eller tilsvarende kompetencer har erfaring med uddannelses-, beskæftigelses- eller karrierevejledning – gerne med unge med særlige behov har kendskab til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet har interesse for og gerne erfaring med STU- og specialområdet er god til at skabe relation, tillid og motivation hos unge kommunikerer tydeligt, respektfuldt og professionelt med unge, forældre og samarbejdspartnere kan samarbejde på tværs af fagligheder og sektorer og bidrage til gode fælles løsninger arbejder selvstændigt, struktureret og systematisk trives med skriftlighed, dokumentation, indstillinger og mødestyring er fortrolig med digitale løsninger og elektroniske platforme bidrager til et godt arbejdsmiljø med engagement, nysgerrighed, hjælpsomhed og godt humør Du behøver ikke kunne det hele fra start. Vi vægter både erfaring, faglighed og motivation og ser gerne ansøgere med forskellige faglige veje ind i jobbet. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra UU-området erfaring med STU, specialområdet eller unge med særlige vejledningsbehov erfaring med tværfagligt samarbejde diplomuddannelse som uddannelses-, erhvervs- og karrierevejleder (DUEK) eller lyst til at tage den Vi tilbyder en meningsfuld og alsidig stilling, hvor du gør en reel forskel for unge mennesker mulighed for at arbejde med både STU-/specialvejledning og øvrige vejledningsopgaver engagerede og fagligt kompetente kolleger tæt faglig sparring og et stærkt kollegialt fællesskab en arbejdsplads med fokus på trivsel, arbejdsglæde og faglig udvikling samarbejde med mange forskellige fagligheder og samarbejdspartnere Om os Du bliver en del af Job & Uddannelse i Jobcenter Skive, hvor vi er 40 medarbejdere fordelt på uddannelsesvejledere, sagsbehandlere, jobkonsulenter, mentorer, integrationsmedarbejdere, teamledere og en sektionsleder. Vi varetager den beskæftigelsesrettede indsats for unge og voksne, herunder borgere omfattet af integrationsprogrammet. Som uddannelsesvejleder bliver du en del af UU, hvor vi arbejder for at skabe sammenhængende veje for børn og unge mod uddannelse og job. Vi tager udgangspunkt i den enkelte unge og bygger bro mellem ønsker, muligheder og virkelighed. Vi lægger vægt på høj faglighed, tværfagligt samarbejde, ordentlighed og et godt kollegialt fællesskab med plads til både faglig sparring og godt humør. Du vil få base på Viborgvej 7B i Skive, men du vil også skulle varetage opgaver på skoler, STU-institutioner mv. Løn og ansættelse Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. november 2026. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Ansøgning Ansøgningsfrist: 23. september kl. 12:00 Vi forventer at afholde samtaler: 28. september 2026 Ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem. Vil du vide mere? Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Pernille Siem-Jørgensen på telefon 22 33 54 27 eller din måske kommende kollega Henrik Pehrson på telefon 60 13 36 32. Vi glæder os til at høre fra dig. Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance. Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV .

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores