Now hiring

Souschef til den selvejende institution Platangården @ Platangården

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Brænder du for børn, relationer og pædagogik – og har du lyst til at tage de næste skridt ind i ledelse og skabe verdens bedste arbejdsplads? Vi søger en engageret og tydelig souschef til vores institution, der indeholder vuggestue og børnehave. Du bliver en vigtig del af institutionens samlede udvikling og den videre udvikling i børnehaven i særdeleshed. Vi er en integreret institution med to huse, der ligger ved siden af hinanden, og vi kan rumme omkring 100 børn, når vi er fyldt op. Geografisk er vi placeret tæt på grønne områder, offentlige legepladser og bybussen lige udenfor. Institutionen ligger fysisk i et socialt sårbart område, og det betyder, at vi har ekstra midler til rådighed, når de pædagogiske opgaver skal løses. Det giver os nogle muligheder for at tænke kreativt, afprøve nye tiltag og skabe gode rammer for børnene og deres familier. Vi har en ny ledelse i institutionen, og vi er i en spændende proces med at udvikle og sætte en tydelig faglig og pædagogisk retning for hele institutionen. Som souschef får du en helt særlig mulighed for at være medskaber af denne retning sammen med institutionslederen og resten af medarbejdergruppen. Vi øver os samtidig i at styrke samarbejdet mellem vuggestue og børnehave, så overgangen fra det ene hus til det andet bliver en mere naturlig og tryg del af børnenes og forældrenes hverdag. Her får du mulighed for at bidrage aktivt med både idéer, faglighed og handling. Vi tror på, at verdens bedste institution starter med verdens bedste arbejdsplads. For os hænger børnenes trivsel og medarbejdernes trivsel tæt sammen. Hvis vi vil skabe verdens bedste institution for børnene, skal vi også skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne oplever sig set, hørt, respekteret og som en vigtig del af fællesskabet. Det er ikke noget, ledelsen alene kan skabe. Det er noget, vi skaber sammen. Vi forventer derfor, at du bidrager aktivt til arbejdsmiljøet. At du tager ansvar for fællesskabet, hjælper dine kolleger, siger tingene ordentligt og tør tage de svære snakke, når det er nødvendigt. Vi ønsker en kultur, hvor der er plads til humor, forskellighed, faglige diskussioner, nysgerrighed og fejl, fordi vi tror på, at vi lærer mest, når vi tør være åbne over for hinanden. Som souschef bliver du en vigtig kulturbærer. Du skal være med til at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har lyst til at lykkes – både sammen og hver for sig. Når vi lykkes som arbejdsfællesskab, lykkes vi bedre for børnene. Vi leder efter dig, der nyder det pædagogiske arbejde med børnene. Dig, der gider sætte dig på gulvet, lege med, være aktiv sammen med børnene og følge deres initiativer. Dig, der samtidig selv er initiativrig og har blik for, hvordan vi kan skabe gode, udviklende og inkluderende fællesskaber. Vi håber, du kan genkende dig selv i, at du nyder arbejdet med børn og ser relationer og nærvær som fundamentet for børns trivsel, udvikling og læring gider lege med og være aktivt deltagende sammen med børnene er initiativrig, nysgerrig og opsøgende er god til at skabe og vedligeholde positive relationer til børn, forældre og kolleger har et godt overblik, også når hverdagen bliver travl arbejder struktureret og kan skabe orden og sammenhæng i mange forskellige opgaver er ansvarlig og følger op på aftaler, opgaver og indsatser kommunikerer tydeligt, respektfuldt og ordentligt er en god kollega, der tager ansvar for både sig selv og fællesskabet vægter ansvarlighed, ordentlighed og samarbejde højt trives med tværfagligt samarbejde og ser andre fagligheder som en styrke kan lide at arbejde sammen med flerkulturelle familier og møder forskellige kulturer med nysgerrighed, respekt og åbenhed har lyst til at være med til at udvikle den pædagogiske praksis – både i børnehaven og på tværs af hele institutionen måske er god til at spille musik, synge og bruge musikken aktivt sammen med børnene, måske har du kendskab til NPU/NPRP, måske er du vildt god til at bruge naturen som læringsmiljø eller noget helt andet Som souschef bliver du en vigtig del af institutionens ledelse. Vi har brug for dig, der tør tage ansvar, skabe overblik og sætte retning. Du skal være en tydelig personaleleder, som både kan være nærværende og stå fast, når det er nødvendigt. Du skal være aktiv og opsøgende i din ledelsesstil, have blik for, hvad der rører sig i huset, og kunne følge op, når der er truffet beslutninger. Du skal være med til at skabe en kultur, hvor vi holder hinanden op på det, vi aftaler, men hvor vi samtidig gør det med respekt og ordentlighed. Du skal have flair for strategier, processer og langsigtede mål, og du skal være indstillet på at indgå i et ligeværdigt samarbejde med institutionslederen. For os handler god ledelse ikke kun om at kunne tale om teorier og pædagogiske intentioner. Vi har brug for dig, der kan vise teorierne i praksis og sætte handling bag ordene. Har du flair for tal, mødeplaner, skemaer og koordinering, er det et plus. Men det vigtigste er, at du har et godt overblik, arbejder struktureret og har lyst til at lære. Du skal også kunne indgå konstruktivt i tværfagligt samarbejde og være med til at sikre, at de forskellige fagligheder omkring børnene spiller sammen. Vi investerer i dig, for vi tror på, at god ledelse udvikles gennem erfaring, refleksion, sparring og uddannelse. Derfor får den rette kandidat på sigt mulighed for lederuddannelse og kompetenceudvikling – både individuelt og sammen med institutionslederen. Vi ønsker en mangfoldig personalegruppe, hvor børnene møder forskellige typer voksne, og hvor der er plads til forskellige måder at være pædagog og kollega på. Vi søger ikke nødvendigvis den, der kan det hele fra dag ét. Vi søger den rette person med hjerte for børnene, blik for relationerne, godt overblik, mod på ledelse og lyst til at udvikle sig. Du skal have lyst til at gå forrest, tage ansvar, være tydelig, følge op og omsætte tanker og teori til handling. -Og så skal du selvfølgelig have lyst til at lege med børnene. Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen. Fordelingen mellem timer på gulvet og decideret ledelse aftales og kan variere i perioder efter hvad behovet er. Vi glæder os til at høre fra dig – måske bliver du en del af holdet, der sammen skaber verdens bedste arbejdsplads og dermed verdens bedste institution for vores børn.. Er du blevet nysgerrig? Så kontakt institutionslederne Majbritt M. Pedersen på telefon 24 79 52 46 eller Claus Krogsholt på telefon 22 98 42 96 for en uforpligtende snak eller et besøg i Platangården. Ansøgningsfrist er søndag d. 20. september klokken 23.59. Ansættelsessamtalerne forventes afholdt onsdag den 23. september om eftermiddagen. Vi forbeholder os muligheden for at afholde ansættelsessamtaler løbende. Tiltrædelse er den 1. november 2026.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores