About this role
Pædagog til børnehaven til Kongebjerget, børnehaven Petersbjerggård; Fællesskaber former børn Vil du være med til at skabe stærke børnefællesskaber, inspirerende læringsmiljøer og de bedste udviklingsmuligheder for børn i børnehavealderen? I Petersbjerggård søger vi en uddannet pædagog til vores børnehave. Vi leder efter en engageret og fagligt velfunderet kollega, som brænder for arbejdet med børn i alderen 3-6 år, og som ønsker at være en del af et stærkt fagligt fællesskab med fokus på trivsel, udvikling, læring og deltagelsesmuligheder. Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. november eller efter aftale. Petersbjerggård er en integreret daginstitution med børn i alderen 0-6 år. Vi ligger i naturskønne omgivelser tæt på både skov, strand og by. Vi arbejder ud fra Kolding Kommunes børnesyn, hvor børn ses som kompetente og betydningsfulde deltagere i fællesskabet. Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, og at det er de voksnes opgave at skabe deltagelsesmuligheder, trygge relationer og udviklende læringsmiljøer. I børnehaven arbejder vi målrettet med at skabe rammer, hvor børn udvikler sig gennem leg, relationer og deltagelse i fællesskaber. Vi lægger vægt på at understøtte børnenes nysgerrighed, selvstændighed og sociale kompetencer, så de oplever mestring, medbestemmelse og glæden ved at være en del af et fællesskab. Naturen er en aktiv del af vores pædagogiske praksis, og vi bruger både vores lokalområde og de naturskønne omgivelser til at skabe varierede lærings- og udviklingsmuligheder for børnene. Vi søger en pædagog, der Brænder for arbejdet med børn i børnehavealderen. Møder børn, forældre og kolleger med professionalisme, nysgerrighed og respekt. Har blik for børns perspektiver og kan skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Kan arbejde målrettet med børnefællesskaber, trivsel, udvikling, læring og dannelse. Ser forældresamarbejdet som en vigtig del af kerneopgaven. Er nysgerrig på egen praksis og bidrager aktivt til faglig refleksion og udvikling. Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team. Har lyst til at bidrage til et stærkt professionelt læringsfællesskab. Hos os får du Et fagligt ambitiøst og engageret medarbejderfællesskab. Dygtige kolleger, som hjælper, støtter og udvikler hinanden. En arbejdsplads med plads til både faglige refleksioner og godt humør. Mulighed for indflydelse på den pædagogiske praksis og institutionens udvikling. En nærværende ledelse, som hver dag er til stede i Petersbjerggård, og som prioriterer dialog, trivsel og faglig udvikling. Et tæt samarbejde med engagerede forældre. Mulighed for at bruge naturen aktivt som en del af hverdagen. En hverdag, hvor børnefællesskaber, leg og relationer er centrale omdrejningspunkter. Derfor skal du vælge Kolding Kommune Kolding Kommune har høje ambitioner på børneområdet og investerer i stærke faglige fællesskaber, kompetenceudvikling og kvalitet i dagtilbuddene. Som pædagog bliver du en del af en organisation, hvor vi tror på, at børn udvikler sig bedst gennem deltagelse i meningsfulde fællesskaber, og hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Praktisk information I børnehaven er børnene velkomne fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Derfor fordeles arbejdstiden mellem åbne- og lukkevagter inden for vores åbningstid: Mandag til torsdag: kl. 6.30-16.45 Fredag: kl. 6.30-16.20 Vi prioriterer det faglige fællesskab højt, og derfor mødes vi også til aftenmøder og faglige drøftelser cirka én gang om måneden. Løn og ansættelse Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt lokale aftaler mellem Kolding Kommune og BUPL. Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Er du nysgerrig? Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte: Leder, Janni Dornwirth : 29 42 22 74 / [email protected] Souschef, Mona Hylgaard : 21 68 13 46 / [email protected] Sådan søger du Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen", senest 21. september 2026 . Vi afholder løbende samtaler . Samtalerne finder sted i Petersbjerggård, Petersbjerggård 30 - 32, 6000 Kolding. Vi glæder os til at høre fra dig. I Petersbjerggård tror vi på, at børn udvikler sig bedst i trygge relationer og stærke fællesskaber. Derfor gør vi os umage. Hver dag. Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det. Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk