About this role
Bliver du motiveret af det helt nære relationsarbejde, hvor du har primært fokus på én borger ad gangen? Så er denne stilling lige noget for dig! Vi søger nye kolleger til et mindre team omkring en ny borger, som flytter i vores velfungerende botilbud. Du vil primært have din relation til en enkelt borger, men i tæt samarbejde med øvrige kolleger og de andre borgere, da du bliver del af et dynamisk hus. Vi forventer at borgeren vil profitere af støtten fra et lille velkendt team i rolige og strukturerede omgivelser. Vi forventer at teamet løbende kan igangsætte værdifulde indsatser, samt rammesætte og regulere hverdagen, da vi har oplevet at borgeren kan have udfordringer med selvregulering og impulskontrol, hvilket kan vise sig ved uhensigtsmæssig adfærd. Derfor søger vi medarbejder, som ville kunne se sig selv, ind i en strukturerede tilgang, hvor vi arbejder i en fællesretning. Vi har fokus på at støtte borgerne til at leve meningsfulde og selvstændige voksenliv, gennem struktur, tryghed, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik, samt meningsfulde aktiviteter. De seks borgere i huset er imellem 20 og 30 år gamle, så du bliver en del af et både sjovt og omsorgsfuldt fællesskab, hvor det er relationen til borgerne der er i fokus. I forhold til personlig hygiejne, er der få borgere i huset, der har behov for guidning og mindre støtte. Vi benytter neuropædagogiske-, ressourcefokuserede- og anerkendende tilgange, sociale historier, LA2U og KRAP. Der vil være mulighed for oplæring og uddannelse i disse tilgange. Hvem søger vi? Vi søger en fagligt velfunderet, omsorgsfuld, tålmodig og fleksibel person, som trives i at skabe en tryg og udviklende hverdag for borgeren. Vi ser erfaring som en fordel, men det er ikke et krav. Det vigtigste er dit menneskesyn og din kompetence til at se mennesket bag enhver adfærd. Arbejdstider Teamet skal varetage støtten til borgeren fra kl. 7 til 24. Så du kommer til både at have dagstjenester og aftentjenester fordelt på alle ugens dage. Du kommer til at arbejde i gennemsnit hver 3. weekend. Helligdage, ferier og jul planlægges særskilt. Personlige kvaliteter Vi søger en kollega, der: Er drevet af ønsket om at gøre en forskel for mennesker med nedsat funktionsevne Evner at se mennesket bag adfærden. Der vægter det gode arbejdsmiljø og sunde relationer til både borgere og kolleger højt Har en nærværende og løsningsorienteret tilgang, der skaber en positiv atmosfære Er engageret og reflekteret Evt. har kendskab til at arbejde med borger der har udfordringer med selvregulering, impulskontrol og udadreagerende adfærd. Skal have kørekort. Vi tilbyder Faglig udvikling og kollegial sparring En spændende og fagligt udfordrende hverdag Et arbejdsmiljø præget af humor og fællesskab Frihed til at bringe dine ideer og løsninger i spil i et dynamisk og foranderligt miljø. Kolleger med høj faglighed og en struktureret onboardingplan Nærværende ledelse Et hus præget af en systematisk tilgang Ansøgningsfrist 20. september og der afholdes løbende samtaler. Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og fastsættes efter kvalifikationer og forhandling med den relevante fagforening. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge. Ansættelse pr. 1. november eller snarest derefter. Ønsker du at vide mere Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Rose på tlf. 20 31 46 17 eller mail [email protected] Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Ellemosevej 26c ligger i Hadsten lige i smørhullet mellem Aarhus, Randers og Silkeborg – med ca. 30 minutters kørsel og med let adgang til både bus- og togruter. Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.