About this role
Midt i Aarhus ligger Sankt Lukas Kirke med et levende kirke- og kulturliv, mange brugere og et bredt samarbejde med foreninger, frivillige og lokale aktører. Her mødes mennesker i alle aldre til gudstjenester, koncerter, møder og fællesskaber. Hverdagen i og omkring kirken er alsidig, og samarbejde på tværs af faggrupper og med lokalsamfundet er en naturlig del af vores måde at arbejde og være kirke på. Vi søger nu en kirketjener, der kombinerer overblik og praktisk sans med lysten til at indgå i et tæt samarbejde – både internt med kolleger og eksternt med de mange, der hver dag lægger vejen forbi kirken. Dine opgaver bliver blandt andet at: Varetage daglig drift, tilsyn og vedligeholdelse af kirke, sognehus og udearealer Klargøre og medvirke ved gudstjenester, kirkelige handlinger og arrangementer Sørge for tekniske anlæg (varme, ventilation, lyd, klokker) og koordinere reparationer og service Samarbejde tæt med kirkens øvrige ansatte, frivillige og menighedsråd Gøre rent samt kontakt til håndværkere og leverandører Vi lægger vægt på, at du: Er imødekommende, hjælpsom og trives med kontakt til mange forskellige mennesker Har praktisk forståelse og overblik og kan både planlægge og udføre lettere håndværksopgaver Har teknisk forståelse og er komfortabel med at betjene højtalere, mikrofoner, iPads og andre tekniske hjælpemidler Kan arbejde selvstændigt og struktureret, men samtidig er en holdspiller, der bidrager aktivt til samarbejdet i huset Er løsningsorienteret, robust og fleksibel og kan bevare roen, når der er mange opgaver og ting i gang på én gang Er vant til at håndtere administrative opgaver og kan kommunikere både mundtligt og skriftligt Kan overskue at prioritere opgaver og krav Vi tilbyder: En alsidig og meningsfuld stilling i en engageret personalegruppe En introduktionsplan og grundig indføring i arbejdsopgaverne Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine egne opgaver og mulighed for både faglig og personlig udvikling En arbejdsplads med mange aktiviteter, hvor to dage sjældent er ens Mulighed for at tage medejerskab af huset og finde glæde i det fællesskab, der præger arbejdet i kirken Praktiske oplysninger: Stillingen er på 37 timer pr. uge i gennemsnit, fordelt på en 5-dages arbejdsuge. Arbejdstiden varierer og omfatter både morgen-, aften- og weekendarbejde og naturligvis søn- og helligdage. Der indgår en rådighedsforpligtelse, og der udarbejdes rammetidsaftale. Arbejdstiden aftales 3 måneder i forvejen. Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk . Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. Årslønnen fastsættes efter kvalifikationer indenfor intervallet 324.667,- kr. – 408.841,- kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening. Rådighedstillægget udgør årlig 33.231,- kr. (nutidskroner). OK-tillæg på 1.401,- kr. pr. år. (nutidskroner) Der er tre måneders prøvetid, og der indhentes straffe- og børneattest. Har du ikke allerede gennemført den obligatoriske kirketjeneruddannelse, skal den gennemføres inden for to år efter ansættelsen. Oplysninger om stillingen fås hos menighedsrådets kontaktperson, Louise Toft Dalsgaard, tlf. 6130 8809 (træffes efter kl. 16.00). Ansøgning og CV sendes til [email protected] senest fredag den 18. september 2026 kl. 12.00. Ansøgningen mærkes ”kirketjener” i emnefeltet. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39 - eventuel 2. samtale afholdes i uge 40. Som en del af ansættelsesproceduren indhentes referencer.