About this role
Jordemødre søges til fødeafsnittet på Aalborg Universitetshospital Bliv en del af et unikt fællesskab – Jordemødre søges til fødeafsnittet på Aalborg Universitetshospital Drømmer du om at arbejde et sted, hvor faglighed, nærvær og udvikling går hånd i hånd? Hvor du hver dag er omgivet af engagerede kolleger, og hvor dine kompetencer bliver set, brugt og værdsat? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores fantastiske team på fødselsområdet på Aalborg Universitetshospital. Vi søger både jordemødre til faste stillinger og barselsvikariater – med start 1. juli eller efter aftale. Hvorfor vælge os? På Aalborg Universitetshospital får du en arbejdsplads, hvor du ikke bare får et job – du bliver en del af et stærkt, varmt og fagligt inspirerende fællesskab. Vi er Region Nordjyllands største fødested, og som højt specialiseret afdeling varetager vi årligt forløb for omkring 3.300 gravide, fødende og barslende kvinder og familier. Her får du lov til at bringe din faglighed i spil i et dynamisk miljø med varierede funktioner og plads til både fordybelse og udvikling. Du får desuden: En klinisk jordemodersupervisor i alle vagter som fast sparringspartner En personlig tovholder under opstart Makkerordning i hver vagt Mulighed for faglige kurser, supervision og målrettet kompetenceudvikling Teams og arbejdsfællesskaber der afholder gruppemøder med både fagligt og socialt indhold Hos os bliver du en del af et stort, engageret fagfællesskab på ca. 150 dygtige kolleger – jordemødre, sygeplejersker, assistenter, læger og sekretærer – der alle brænder for at skabe trygge, sammenhængende og professionelle fødselsforløb. Mulighederne hos os Vi ved, at et langt arbejdsliv indeholder skiftende behov og interesser. Derfor har vi stort fokus på fleksibilitet og mulighed for at kombinere funktioner efter dine ønsker. Det betyder, at du kan ønske kombinationer mellem eksempelvis: Fødegang og jordemoderkonsultation Fødegang og fødemodtagelse Fødegang og barsel Langt de fleste af vores jordemødre arbejder i netop sådanne kombinationsstillinger – og det skaber både faglig variation, udvikling og trivsel. Vi prioriterer uddannelse højt, og som jordemoder hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor læring og udvikling er en naturlig del af hverdagen. Hvem er du? Du er uddannet jordemoder og trives i et fagligt stærkt miljø, hvor teamwork, tryghed og professionalisme er i fokus. Du elsker arbejdet på fødestuen – bliver høj af at danne nye relationer og fungerer godt både i obstetrisk komplicerede forløb og i ved de fødsler hvor det der fylder mest, bare er ”at være der” Det vigtigste for os er, at du: Har lyst til at blive en del af et engageret og omsorgsfuldt team Bidrager til et positivt og udviklende arbejdsmiljø Brænder for at skabe trygge, sammenhængende fødselsforløb Vores værdier Bygger på regionens I-TOP værdier, og vi har et stort fokus på at skabe gode sammenhængende patientforløb, og vi løser opgaverne med empati for kvinderne, familierne og deres pårørende. Vi tilbyder dig En arbejdsplads med høj faglighed, hjertevarme og humor Et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor alle bidrager Et kvalitetsniveau, hvor vi sikrer én jordemoder til én fødende Et arbejdsmiljø, hvor psykisk og fysisk trivsel prioriteres højt Supervision ved uddannede supervisorer i faste gruppeforløb Et unikt samarbejde mellem AMR, TR og ledelse – baseret på åbenhed, respekt og tillid En afdeling, hvor idéer får lov at spire, og hvor din stemme tæller Og sidst, men absolut ikke mindst: Verdens bedste kolleger og en arbejdsplads, hvor man har lyst til at komme – hver dag. Ansøgning Vi ønsker at gøre ansøgningsprocessen mere personlig og levende. Derfor beder vi dig om at vedlægge en kort videopræsentation sammen med dit CV. Din ansøgning skal bestå af: Et kort videoklip (maks. 1 minut), hvor du fortæller, hvorfor du søger stillingen, og hvad du kan bidrage med som jordemoder hos os Et opdateret CV I videoen er vi særligt interesserede i at høre om din motivation for at søge stillingen, dine faglige styrker og hvordan du ser dig selv bidrage til vores afdeling og det gode patientforløb. Vi ser frem til at få et indtryk af dig – både fagligt og personligt. Løn- og ansættelsesforhold I henhold til gældende overenskomst. Oplysninger Vil du vide mere om jobbet? Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os: Arianne Brandborg Nørhave, vicechefjordemoder Tlf.: 20 73 07 50 E-mail: [email protected] Luise Gråkjær Andersen, vicechefjordemoder Tlf.: 51 22 63 48 E-mail: [email protected] Proces Ansøgning, CV samt andre relevante bilag sendes elektronisk. Ansøgningsfrist: 21. september 2026 Ansættelsessamtale: Forventes snarest herefter Tiltrædelse: 1. november 2026 Vi glæder os til at modtage din ansøgning.