About this role
Brænder du for at skabe fællesskaber, hvor mennesker møder omsorg og evangeliet om Jesus? Har du lyst til at være med til at videreudvikle det diakonale arbejde i Elim og skabe nye aktiviteter, som åbner huset for endnu flere mennesker? Så er det måske dig, vi søger som vores nye projektmedarbejder i Indre Mission i Holstebro. Om stillingen Stillingen er på 12-16 timer om ugen med tiltrædelse senest 1. januar 2027. Stillingen er tidsbegrænset til tre år . Indre Mission i Holstebro ønsker at være et åbent kristent fællesskab i Holstebro, hvor mennesker møder Jesu kærlighed gennem fællesskab, omsorg og meningsfulde aktiviteter. Som projektmedarbejder bliver du en vigtig del af arbejdet i Elim. Du får ansvar for at videreføre nogle af de eksisterende aktiviteter, f.eks. Café Elim, og samtidig være med til at udvikle nye initiativer, der styrker fællesskabet, skaber relationer på tværs af generationer og åbner huset for endnu flere mennesker. Et særligt fokus vil være at udvikle aktiviteter for familier. Vi forventer, at du har hjerte for Jesus og brænder for, at flere skal lære ham at kende har lyst til at videreføre og udvikle Café Elim i samarbejde med frivillige. Café Elim er et ugentligt mødested for psykisk sårbare mennesker i Holstebro er imødekommende, god til at møde mennesker og har let ved at skabe gode relationer har lyst til at være med til at gøre Elim mere synlig i Holstebro – blandt andet gennem arrangementer som Open by Night er idérig, kreativ og tryg ved at stå foran en gruppe kan facilitere, koordinere og støtte frivillige i deres arbejde arbejder selvstændigt og struktureret og samtidig trives i samarbejde med andre er fleksibel i forhold til arbejdstider, da nogle aktiviteter foregår om eftermiddagen, aftenen eller i weekender Det vil være en fordel, at du har kendskab til Elim eller allerede er en del af fællesskabet i Elim har erfaring med kirkeligt arbejde og frivillighed har evner til at skabe relationer på tværs af alder og baggrund er fortrolig med digitale kommunikationsværktøjer og sociale medier Vi tilbyder stor frihed til selv at planlægge og tilrettelægge din arbejdstid mulighed for at udvikle nye idéer og projekter og sætte dit præg på arbejdet en meningsfuld stilling, hvor du gør en forskel for mennesker i og omkring missionshuset et engageret fællesskab af frivillige og en bestyrelse, der ønsker at støtte og sparre med dig Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger Vi glæder os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Formand Ketty Hansen Tlf. 61 30 40 47 Kathrine Engholm Tlf. 27 50 99 75 Se yderligere information om de nuværende diakonale tilbud i Elim på vores hjemmeside: holstebroim.dk . Send din ansøgning, dit CV og andre relevante oplysninger til Ketty på [email protected] senest 1. oktober 2026 . Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter Indre Missions gældende ansættelsesvilkår.