Now hiring

Handlekraftig profil til souscheffunktion med fokus på toldbehandling og varekontrol – Hirtshals og Frederikshavn @ Skatteforvaltningen, Hirtshals

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du være med til at skabe gode rammer for effektiv toldbehandling og varekontrol ved nogle af Danmarks vigtige grænseovergange? Er du motiveret for at indgå i den daglige opgaveløsning, og vil du samtidig prøve kræfter med souschefopgaver? Så er du måske den, vi søger. Bidrag til effektiv toldbehandling og varekontrol I Varekontrol Vest bidrager vi til, at import, eksport og forsendelse af varer kan foregå både smidigt og korrekt, og vi samarbejder tæt med chauffører, speditører og virksomheder. På den måde er vi med til at sikre, at varer kan komme ind i og ud af Danmark og EU. Vi varetager toldopgaver på flere lokationer i hele landet og er i direkte kontakt med borgere og virksomheder, både ude på toldstederne og på mail og telefon. Du kommer til at indgå i den del af Varekontrol Vest, der har ansvaret for at sikre en effektiv toldbehandling fra vores toldsteder med lokation i Hirtshals og Frederikshavn. I de kommende år står vi over for en omstilling i vores måde at håndtere toldbehandlingen på, og vi søger derfor en ny kollega, der kan indgå i den daglige opgaveløsning og samtidig være med til at understøtte driften ved at prioritere opgaver og ressourcer i samarbejde med den koordinerende driftsleder. Derudover vil du få til opgave at: understøtte den daglige personaleledelse, herunder løbende medarbejderdialog og 1:1-samtaler bidrage til omstillingen af toldbehandlingen – og gå forrest i den faglige udvikling, b.la. gennem faglige møder, oplæring og videndeling være sparringspartner for medarbejderne og understøtte kvalitet og ensartethed i opgaveløsningen følge op på opgaveløsningen og sikre, at beslutninger og prioriteringer bliver omsat til praksis sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø bidrage til samarbejdet på tværs af Varekontrol Vest og med resten af Toldstyrelsen. I souscheffunktionen refererer du til den koordinerende driftsleder, som har det samlede ansvar for Varekontrol Vest. Tydelig og nærværende med blik for både mennesker og drift Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig end din erfaring, din motivation for opgaven og din evne til at navigere i en kompleks hverdag. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at varetage fagligt ansvar og understøtte både ledelse og drift. Du har ikke nødvendigvis toldfaglig erfaring, men du skal være motiveret for at sætte dig ind i toldfaglige emner og være nysgerrig på toldbehandlingen. Derudover lægger vi vægt på, at du: har en naturlig lyst og evne til at lære fra dig, sparre og skabe rammer for vidensdeling kan bevare overblikket og prioritere i en travl og omskiftelig hverdag er synlig og tilgængelig, når driften kræver det kan skabe og vedligeholde gode relationer og samarbejde på tværs kommunikerer klart både mundtligt og skriftligt og kan formidle forventninger og krav tydeligt arbejder konstruktivt med forandringer og udvikling. Som en del af din onboarding vil du deltage i både e-læring, sidemandsoplæring og intern undervisning. Skatteforvaltningen har desuden et særligt uddannelsesforløb for medarbejdere i souscheffunktionen, som vil klæde dig godt på til jobbet. Vi sikrer effektiv toldbehandling Toldstyrelsen har ca. 800 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I kontrolenhederne arbejder vi hver dag på at sikre det danske samfund mod ulovlige og farlige varer og på, at virksomheder og borgere betaler den korrekte told. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser. I Varekontrol Vest lægger vi vægt på en ærlig og konstruktiv dialog, et godt samarbejde og en positiv omgangstone. Du bliver en del af en afdeling, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og sammen tager ansvar for at udvikle opgaveløsningen. Kontakt og ansættelsesvilkår Send ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest tirsdag den 22. september 2026 kl. 12. Hvis du har spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinerende driftsleder Mohammed Osman på telefon 72 37 81 17. Vi forventer at holde første samtalerunde mandag den 28. september 2026 og onsdag den 30. september 2026. Anden samtalerunde forventer vi at holde onsdag den 21. oktober 2026 og torsdag den 22. oktober 2026. Samtalerne holder vi i Aarhus. Der vil indgå en logik- og personanalyse i rekrutteringsprocessen. Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest. Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt. Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet. Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er Dalsagervej 7, 9850 Hirtshals. Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job .

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores