About this role
Drømmer du om en stilling, hvor du Er en af de første der møder og tager imod den akutte psykiatriske patient? Er med til at gøre en forskel, som bl.a. er afgørende for patientens videre forløb? Bliver skarp til at genkende og observere psykiske og somatiske symptomer? Har 3-4 mdl. planlagte vagter på flex sengeafsnit, som er vores søster afsnit på BBH Arbejder i et helt nyt psykiatrisk hospital? Så søg stillingen her i Akutmodtagelsen, hvor det aldrig er til at forudsige hvad en vagt byder på. Akutmodtagelsen – en helt unik arbejdsplads Psykiatrisk akutmodtagelse på Psykiatrisk Center København er en travl afdeling, hvor patienter kan henvende sig 24 timer i døgnet. Vi modtager ligeledes patienter fra vores ambulante enheder, fællestelefonen for de psykiatriske akutmodtagelser, somatikken, 1813, politi m.fl. Vi modtager i gennemsnit 22 patienter dagligt, som alle vurderes af sygepleje- og lægefagligt personale. Afsnittet har 10 enestuer, hvor det er intensiv observation og behandling af patienterne, der er i fokus. Du bliver en del af en meget engageret og energisk personalegruppe, som sætter god kommunikation og samarbejde højt. Vi er alders- og erfaringsmæssigt en bredt sammensat gruppe, hvor faglighed, åbenhed og humor altid er i spil. Ikke to dage er ens Som sygeplejerske i akutmodtagelsen står du med i første række, når mennesker med akut opstået psykiatriske problemstillinger har brug for akut intensiv pleje og behandling. Her bliver du fagligt udfordret indenfor hele det psykiatriske og somatiske felt. Der er i sengeafsnittet en gennemsnitlig indlæggelsestid på 1,5 døgn. Vi visiterer internt til åbne og lukkede afsnit, samt til vores ambulante enheder. Eksternt visiterer vi til somatikken og anden ambulant virksomhed. Der er altid læger til stede i afsnittet, og de er helt naturligt vores allervigtigste samarbejdspartnere. Som uddannelsessted, har vi studerende fra sundhedsfagene samt ambulanceassistent elever. Hvem er du? Du er autoriseret sygeplejerske , og du har erfaring fra psykiatrien Du kan tilpasse dig en uforudsigelig hverdag Du ønsker at dygtiggøre dig inden for faget Du har erfaring med og kan navigere i SP Du har gode samarbejdsevner Hvorfor skal du søge stillingen hos os? Du får en spændende hverdag med alsidige arbejdsopgaver og fagligt engagerede kolleger. Du bliver en del af et intensivt læringsmiljø, hvor du får: Grundig oplæring/undervisning i triagering, ekg-måling, blodprøvetagning, PVK-anlæggelse samt GHB og alkoholabstinensbehandling Kurser i konflikthåndtering og vedligeholdelsestræning 2 gange årligt Supervision hver anden uge Et arbejde med fokus på udvikling og sikkerhed Rig mulighed for uddannelse Blive en del af det psykosociale kriseberedskab Fleksibel vagtplanlægning Er du interesseret? Hvis du vil høre mere om jobbet, eller hvis du vil på besøg til en kop kaffe og en rundvisning, kan du ringe til oversygeplejerske Anne Mette Jørgensen på 2999 9584 eller skrive på mail [email protected] Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en fast fuldtidsstilling i blandede vagter og med weekendarbejde hver 3. weekend. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. november 2026 eller efter aftale. Du ansættes i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1 Ansøgningsproces Søg stillingen via linket her på siden, senest den 20. september 2026. Medsend din motiverede ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Om Psykiatrisk Center København Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret. Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet. Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.