About this role
Brænder du for godt værtskab, nærvær og den gode gæsteoplevelse. Og trives du i en hverdag, hvor ingen dage nødvendigvis er ens. Så er det måske dig, vi mangler på holdet i Restaurant RYES på Hotel Fredericia. Hos os møder du lidt af det hele – à la carte, konferencer, selskaber, bryllupper og andre store begivenheder. Fælles for det hele er, at vi gerne vil have, at vores gæster mærker, at vi vil dem, og at der er styr på tingene – også når der er rigtig godt gang i huset. OM STILLINGEN: Som faglært tjener bliver du en vigtig del af vores restaurantteam og den samlede gæsteoplevelse på hotellet. Du kommer til at arbejde på tværs af vores forskellige områder – fra Restaurant RYES og bar til konferencer og selskaber. Derfor leder vi efter dig, der både kan lide den personlige kontakt med gæsten og samtidig trives med tempo, ansvar og samarbejde. Vi forventer ikke, at du kan eller skal klare det hele alene. Vi løfter i flok, hjælper hinanden og tror på, at de bedste gæsteoplevelser skabes af et hold, der fungerer godt sammen. Du vil desuden være med til at oplære og udvikle vores elever og yngre kollegaer – for vi synes, det er vigtigt, at vores faglighed bliver givet videre. VI FORESTILLER OS, AT DU: Er faglært tjener Har hjertet med i dit værtskab og sætter en ære i god service Kan bevare overblikket – også når restauranten er fuld, og der er mange bolde i luften Gerne har erfaring med à la carte, selskaber og/eller konferencer Er en holdspiller, som både kan tage ansvar selv og hjælpe en kollega. Har lyst til at lære fra dig til vores elever og unge medarbejdere. Er fleksibel og indstillet på, at hotel- og restaurationsbranchen også betyder aften- og weekendarbejde. Bidrager med godt humør og har lyst til at være en del af fællesskabet HVAD KAN VI TILBYDE DIG? Hos os får du ikke bare en tjenerstilling. Du får en hverdag med masser af variation, ansvar og mennesker omkring dig. Vi tilbyder blandt andet et stærkt og engageret team, gode medarbejderforhold med fokus på trivsel, overenskomst, pension og sundhedsforsikring samt mulighed for både faglig og personlig udvikling. Og så får du en arbejdsplads, hvor der kan være fuld fart på – men hvor der også skal være plads til grin, sparring og til at hjælpe hinanden gennem en travl vagt. OM RESTAURANT RYES & HOTEL FREDERICIA Restaurant RYES er en central del af Hotel Fredericia, og vi har hver dag mange forskellige gæster gennem huset. Den ene dag er det konferencer og à la carte – den næste kan det være bryllup, fødselsdag eller en stor fest. Det stiller krav til os, men det er også præcis dét, der gør vores arbejdsplads spændende. Vi går op i kvalitet, nærvær, godt værtskab og i at skabe oplevelser, som vores gæster har lyst til at komme tilbage efter. HAR DU LYST TIL AT BLIVE EN DEL AF HOLDET? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og venter gerne på den rigtige. Har du spørgsmål til stillingen, er du selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte Restaurantchef Sanne Falkenby på tlf.: 42123290. Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen på holdet i Restaurant RYES på Hotel Fredericia .