Now hiring

Psykolog på deltid søges til NExTWORK - Bliv en del af vores indsats for unge ledige i Fredericia @ Fredericia Kommune

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du være med til at støtte unge i at lykkes i livet med job og uddannelse? Har du lyst til at arbejde med en tilgang til unges udvikling, hvor fokus er på de unges interesser og potentialer? Vi søger en uddannet psykolog, der både kan facilitere ungenetværk, holde individuelle samtaler med unge og bidrage til et tæt og fagligt stærkt samarbejde med både virksomheder og kollegerne i NExTWORK-teamet. NExTWORK er en forskningsbaseret indsats for unge i alderen 18-29 år Kerneelementerne i NExTWORK er ugentlige faciliterede netværk, hvor unge mødes og sparrer med hinanden, samtidig med at de er i praktik hos virksomheder, som de unge selv vælger til matchevents NExTWORK bygger på tre principper; ”arbejdsidentitet”, ”mange til mange” og ”magtskifte”. Læs mere via link: https://nextwork.dk/ Hvem er vi? NExTWORK-teamet består af tre konsulenter, som ud over at facilitere ungenetværkene også har myndigheds- og virksomhedsrettede opgaver. NExTWORK er forankret i afdelingen Job & Uddannelse, som varetager den beskæftigelsesrettede indsats for unge i alderen fra 18 til og med 29 år – både myndighedsopgaverne og de virksomhedsvendte opgaver. Vi står også selv for forskellige beskæftigelsesrettede tilbud til de unge. Afdeling består af 12 ungerådgivere, to virksomhedskonsulenter, som arbejder for unge under 18 år, samt en faglig koordinator. Derudover er vi en gruppe fremskudte beskæftigelsesmedarbejdere, som arbejder tæt sammen med en bydækkende boligsocial helhedsplan. Om jobbet og dine opgaver Du skal have tæt og løbende kontakt med unge, både i de ugentlige netværk og individuelle samtaler. Sammen med dine NExTWORK-kollegaer skal du arbejde for at styrke de unges mentale robusthed, så fleste mulige unge lykkes med job eller uddannelse. Herudover skal du Have støttende individuelle samtaler med unge på NExTWORK Facilitere de unges netværksgrupper sammen med dine kollegaer Understøtte faglig udvikling og sparring i teamet Rådgive virksomheder, om hvordan de kan støtte udsatte unge Bidrage til den løbende evaluering og effektmåling Ved behov bidrage med relevant sagssparring til resten af afdelingen. Du refererer til afdelingslederen. Vores forventninger til dig Du er uddannet psykolog og har erfaring med støttende samtaler med unge. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde efter NExTWORKs principper, men det er ikke et krav. Vi forventer endvidere, at du har stærke relationelle og kommunikative kompetencer og let ved at samarbejde har erfaring med at arbejde job- og uddannelsesrettet med (udsatte) unge, der står i en foranderlig livssituation kan skabe relationer og opbygge netværk med en bred kreds af unge og samarbejdspartnere samt skabe begejstring for en fælles sag har stærke evner som facilitator kan yde supervision til kollegaer har en fleksibel tilgang til arbejdsopgaverne, da beskæftigelsesområdet er under forandring og udvikling. Vi tilbyder Et job med mulighed for at kombinere dine faglige kompetencer med forskningsbaserede principper. Du får mulighed for at præge din arbejdsdag og afdelingens løbende udvikling sammen med dygtige, engagerede og kompetente kollegaer med forskellige faglige baggrunde, hvor der er rig mulighed for faglig sparring i hverdagen. Vi tilbyder desuden En arbejdsplads, hvor værdibaseret ledelse i praksis er reglen frem for undtagelsen. Det betyder høj grad af tillid og frihed under ansvar. Synlig ledelse tæt på den daglige drift. Høj grad af medbestemmelse. En arbejdsplads, hvor vi ikke alene har fokus på egen faglighed, men også tværfagligheden. Vil du vide mere Du er velkommen til at kontakte: Afdelingsleder for Job & Uddannelse, Jeannette Lindberg, 2547 5379. NExtWORK-ungerådgiver Lene Adele Guldager, 2273 6930. Send gerne en SMS, og du bliver kontaktet hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesforhold I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest. Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads. Der er tale om en fast deltidsstilling på 22 timer ugentligt. Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest muligt. Ansættelsessamtaler Vi afholder ansættelsessamtaler 24. september 2026. Kandidater, der inviteres til en samtale, vil blive kontaktet telefonisk. Send ansøgning online Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online . Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk Ansøgningsfrist 20. september 2026.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores