About this role
Kan du skabe tryghed, se muligheder og gøre en forskel? Så er du måske vores nye socialfaglige kollega på Nordsjællands Krisecenter Vi søger 2 socialfaglige kontaktpersoner til 2 fuldtidsstillinger med tiltrædelse pr. 01.11.2026 på Nordsjællands krisecenter, Hundested. Som socialfaglig medarbejder bliver du en central støtte for op til fire kvinder og deres eventuelt medfølgende børn. Du er den gennemgående fagperson fra indskrivning til udslusning og har ansvar for den primære kontakt, rådgivning og koordinering af den enkelte kvindes forløb. Sammen med kvinden tilrettelægger du et helhedsorienteret og individuelt forløb, der tager afsæt i hendes behov, ressourcer og muligheder. Du følger tæt op, evaluerer løbende og justerer indsatsen, når situationen ændrer sig. Din hverdag vil blandt andet bestå af støttende og voldsbearbejdende samtaler, familiemøder samt rådgivning og vejledning i komplekse situationer. Du hjælper med at skabe overblik, struktur og retning i en ofte kaotisk livssituation – og med at understøtte kvinden i at tage næste skridt mod et liv uden vold. Du bliver samtidig en vigtig brobygger mellem kvinden og de mange aktører, der kan være involveret i hendes forløb. Du vil derfor samarbejde tæt med blandt andre politi, sociale myndigheder, advokater, Familieretshuset og Udlændingestyrelsen. Det er en rolle, hvor din faglighed, relationelle tilgang og evne til at bevare overblikket gør en konkret forskel – både for kvinden og for hendes børn. Om os: Nordsjællands Krisecenter ligger i dejlige, landlige omgivelser med gode muligheder for aktiviteter både inde og ude – altid med fokus på trygge og sikre rammer. På Nordsjællands Krisecenter har vi plads til 18 kvinder og deres medfølgende børn Vi er i gang med at etablere Nordsjællands Krisecenter i nye, fysiske rammer i Hundested, og du får derfor en helt særlig mulighed for at være med fra begyndelsen og sætte dit præg på både hverdagen, fællesskabet og de rammer, vi skaber for kvinder og børn. Du bliver en del af en spændende udviklingsproces, hvor vi sammen skal få de nye rammer til at danne grundlag for et trygt, professionelt og hjemligt krisecenter. Vi driver et § 109-krisecenter for kvinder over 18 år, der har været udsat for vold, trusler om vold eller lever i en alvorlig krise i familie- eller samlivsforhold. Her møder vi hver kvinde og hvert barn med omsorg, respekt og en indsats, der tager udgangspunkt i deres individuelle behov. Derfor arbejder vi anerkendende, empowermentorienteret og ressourceorienteret med ét fælles mål: at støtte kvinder i at skabe et liv uden vold. Gennem samtaler, rådgivning og nærværende støtte styrker vi den enkelte kvindes tro på egne ressourcer, handlekraft og muligheder – så hun kan tage de næste skridt mod et selvstændigt og trygt liv. Nordsjællands Krisecenter er en del af Den Socialfaglige Organisation ApS, der er en landsdækkende virksomhed med mere end 200 ansatte. Vi er specialiseret i at lave tilpassede løsninger af høj kvalitet på det socialfaglige område, hvor vi sætter mennesket i centrum. Vi vægter et godt arbejdsmiljø, kvalitet og ordentlighed højt i vores måde at drive virksomhed på. Din profil Vi søger empatiske og engagerede kollegaer, som gerne har erfaring fra krisecenterområdet, til ansættelse som voldsfaglig kontaktperson. Du er socialfagligt uddannet på bachelorniveau som enten pædagog eller socialrådgiver. Du er forankret i din faglighed og hviler i forandringsprocesser. Du værdsætter teamsamarbejde, men formår også at arbejde selvstændigt. Du har gode evner inden for relationsarbejde og trives i en omskiftelig hverdag, hvor planlagte opgaver må tilsidesættes for akutte hændelser. Du formår at anvende relevante metoder i opgaveløsningen, er skriftligt velformuleret og praktiserer dette i dokumentation og evaluering af indsatsen. Du kommunikerer anerkendende og med tydelighed, og du inviterer til gensidig dialog med både kvinder, børn, kolleger og samarbejdspartnere. Som en del af kvindens forløb har du også ansvar for den skriftlige dokumentation, der sikrer kvalitet, kontinuitet og faglighed i indsatsen. Du vil blandt andet udarbejde opholdsplaner, krisecentererklæringer, udtalelser, høringssvar og underretninger samt varetage løbende journalisering. På et krisecenter er hverdagen alsidig, og derfor indgår der også praktiske opgaver i rollen. Det kan være rengøring, klargøring af værelser, lettere havearbejde og deltagelse i aktiviteter, der styrker fællesskabet blandt kvinder og børn. Du bliver en del af et engageret team, hvor vi står sammen om opgaven. Vi arbejder tæt på tværs af fagligheder, bringer hinandens kompetencer i spil og hjælper hinanden med at finde de bedste løsninger – med et fælles fokus på at skabe tryghed, udvikling og gode forløb. Vi lægger vægt på, at du kan skabe tillidsfulde og trygge relationer til både kvinder og børn. Du møder mennesker med nærvær, respekt og tydelighed – også når situationerne er komplekse og uforudsigelige. Du har god energi og drive, og du tør tage initiativ. Din energi smitter af på omgivelserne, samtidig med at du har roen og nærværet til at få mennesker til at føle sig set, hørt og trygge. Kort sagt søger vi dig, der både kan noget fagligt og vil noget menneskeligt – og som har lyst til at være en aktiv del af et fællesskab, hvor vi løfter en vigtig opgave sammen. Derfor skal du vælge os På Nordsjællands Krisecenter bliver du en del af en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en engageret medarbejdergruppe. Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor vi er optaget af, at alle skaber værdi og har værdi. Du vil i tæt samarbejde med daglig leder, kolleger på krisecentret og dine kolleger på vores øvrige krisecentre deltage i løbende kompetenceudvikling, ekstern supervision og andre fagligt udviklende tiltag. Du bliver en del af en arbejdsplads med dygtige og kompetente medarbejdere, som arbejder på tværs af faggrupper, og en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor det faglige niveau vægtes højt, og hvor der er lydhørhed over for dine idéer og faglige input. Vi tror på, at et godt arbejdsliv handler om at være en del af fællesskabet og om at få hverdagen til at fungere – sammen. Vi møder hinanden med nysgerrighed, respekt og anerkendelse og tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi tør dele vores tanker og perspektiver. For os handler det om at skabe en arbejdsplads, hvor vi trives, udvikler os og løfter opgaven sammen – og hvor vi hver dag kan gå hjem med en følelse af, at vi har gjort en forskel, og at vi er en del af noget, vi kan være stolte af. Ansættelse og arbejdstid Du får en fuldtidsstilling, hvor ansættelsesforholdene aftales individuelt under hensyntagen til erfaring og kompetencer. Du får gode ansættelsesvilkår og rettigheder, herunder bl.a. pensionsordning og sundhedssikring. Stillingen er på 37 timer ugentligt og med skiftende arbejdstider. Dette betyder, at der arbejdes primært i dag- og aftentimer på hverdage samt hver 5. weekend. Videre skal du være indstillet på at arbejde på helligdage, herunder også jul og nytår. Du har fast en morgen- og aftenvagt en gang ugentligt samt hver 5. fredag til kl. 19.30. Tiltrædelse: 1. november 2026 Ansøgningsfrist er søndag d. 20. september kl.00.00 Samtaler afholdes onsdag d. 23. september 2026 Du er velkommen til at kontakte områdechef Mette Bak Olesen hvis du vil høre mere om stillingen på mobil 2876 5687 mail [email protected] Ansøgning, CV og relevante uddannelses- og kursusbeviser bedes fremsendt via link.