About this role
Er du lærer, men savner tiden, rammerne og mulighederne for at hjælpe de elever, der har mest brug for dig? Hos Fjordsang får du mulighed for at arbejde i en skole, hvor relationer prioriteres højt, hvor tværfaglig støtte er en naturlig del af hverdagen, og hvor målet er at skabe nye skoleoplevelser for børn og unge, som ofte har mistet troen på skolen, fællesskabet eller egne evner. Fjordsang bygger på en mentaliserende, anerkendende og low arousal-baseret tilgang, hvor undervisning, trivsel og behandling går hånd i hånd. Relationsstærke lærere søges til behandlings- og specialskolen Fjordsang i Holbæk Vi udvider lærerteamet og søger derfor engagerede lærere. Vi søger særligt lærere med undervisningskompetencer inden for: Kristendomskundskab Geografi Biologi Idræt Musik Madkundskab Derudover ser vi meget gerne ansøgere med fagkompetencer inden for: Dansk Matematik Engelsk Hvem er vi? Fjordsang er en behandlings- og specialskole for elever fra 0.-10. klasse. Vi tilbyder fuld fagrække og arbejder målrettet for, at alle elever udvikler sig fagligt, socialt og personligt i trygge og meningsfulde læringsfællesskaber. Vores elever har behov for særligt tilrettelagte undervisnings- og behandlingsforløb. Nogle har erfaringer med skolefravær, andre har autismespektrumforstyrrelser, ADHD eller andre udfordringer, som kræver en tydelig og specialiseret indsats. Vi arbejder ud fra en udviklingspsykologisk, systemisk og narrativ forståelsesramme med fokus på: Mentaliserende pædagogik Low arousal Tydelige læringsmiljøer Relationsarbejde Anerkendende praksis Tværfagligt samarbejde Hvem håber vi, at du er? Du behøver ikke at have arbejdet på en behandlings- eller specialskole før. Måske kommer du fra almenområdet og oplever, at du ikke altid har haft de nødvendige rammer for at hjælpe de elever, der kæmper mest. Måske er du allerede specialpædagogisk erfaren og ønsker en arbejdsplads med stærkt tværfagligt samarbejde og høj faglighed. Fælles for vores kommende kolleger er, at de tror på relationers betydning, er nysgerrige på børn og unges perspektiver og holder fast i, at alle elever kan udvikle sig. Vi søger dig, som: Er uddannet lærer. Har undervisningskompetence i et eller flere af de nævnte fag. Kan skabe trygge, tydelige og motiverende læringsmiljøer. Er optaget af relationers betydning for læring og trivsel. Kan arbejde struktureret med dokumentation og elevprogression. Trives i et tæt samarbejde med kolleger, forældre og eksterne samarbejdspartnere. Har lyst til at gøre en reel forskel for børn og unge, som har brug for noget særligt. Erfaring fra special- eller behandlingsområdet er en fordel, men ikke et krav. Vi tilbyder Små elevgrupper og mulighed for at arbejde tæt på den enkelte elev. Et stærkt tværfagligt samarbejde mellem lærere, pædagoger, behandlere og ledelse. Dygtige og engagerede kolleger, som hjælper og sparrer med hinanden. Faglig sparring, supervision og løbende kompetenceudvikling. Stor indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse og skolens fortsatte udvikling. Højt til loftet, humor, masser af smil og varme i gode rammer inkl. frokostordning. En hverdag, hvor du kan mærke forskellen, når elever genfinder troen på læring, fællesskab og egne evner. Ansættelse Stillingerne ønskes besat snarest muligt eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende rammeaftale. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdeleder Ulrik Augustsen-Jensen på 93 10 01 78 . Ansøgningsfrist: 28. september 2026 Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at ansætte inden ansøgningsfristens udløb. Fjordsang er en skole for elever, som har brug for noget andet end den traditionelle skole. Vi søger lærere, som tror på, at relationer skaber udvikling, og som ønsker at gøre en forskel dér, hvor den betyder mest.