Now hiring

Sygeplejerske til Sengeafsnit S2 – Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital @ Psykiatrien, Mølleparkvej

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Er du sygeplejerske og motiveres du af at gøre en forskel for unge med psykiske lidelser? Så er det dig, vi søger til S2. Psykiatrien, Almenpsykiatrisk Afdeling Syd, søger pr. 1. November 2026 – eller efter aftale – en sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer ugentligt med skiftende vagter og weekendvagter hver 3.-4. weekend (8 eller 12 timers vagter). Vi tilbyder en spændende og afvekslende hverdag med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab. Om jobbet Vi søger en kollega, der enten har erfaring fra psykiatrien eller har lyst til at udvikle sig inden for specialet. Hos os er faglig kvalitet og samarbejde med både patienter og kollegaer fundamentet for god sygepleje. Marianne, som har været sygeplejerske på S2 siden 2010, fortæller: ”På S2 arbejder vi med unge voksne med psykoselidelser og støtter dem i at opnå større livskvalitet, stabilitet og tro på fremtiden. Vi anvender miljøterapi, kognitive tilgange samt kreative og praktiske aktiviteter. Det giver stor arbejdsglæde at se unge mennesker genvinde håb og livsmod. Samtidig er der gode muligheder for faglig fordybelse og udvikling.” Stillingen rummer gode udviklingsmuligheder, f.eks. som: Klinisk afsnitskoordinerende Mentor for nye kollegaer Specialsygeplejerske i psykiatri Klinisk vejleder Om dig Vi lægger vægt på, at du: Har erfaring fra psykiatrien – eller lyst til at lære Er engageret, fleksibel og omstillingsparat Er robust og motiveret for personlig og faglig udvikling Arbejder struktureret og har sans for prioritering og koordinering Bidrager aktivt til et læringsmiljø med fokus på udvikling Er nysgerrig, initiativrig og tør byde ind med idéer Medvirker til et godt arbejdsmiljø og stærkt kollegialt fællesskab Vi vægter åbenhed, samarbejde, engagement og lyst til at udvikle sig højt. Vi tilbyder Hos os får du et spændende og udfordrende job i en afdeling med høj faglighed og medindflydelse. Du bliver en del af et engageret team med gode sparringsmuligheder og en ledelse, der brænder for specialet. Vi har fokus på en god og varieret hverdag, hvor vi passer på hinanden og løfter i fællesskab. Du får: Grundig introduktion og oplæring Fagrelevant undervisning og supervision Mulighed for mentorordning Sophia, som er nyuddannet, fortæller: ”Jeg blev taget rigtig godt imod fra dag ét med en planlagt introduktion og tilknyttet mentor. Jeg har følt mig tryg og inkluderet hele vejen. På S2 hjælper vi hinanden, og der er altid støtte at hente. Det giver en god start som ny sygeplejerske.” Om afsnittet S2 er et åbent voksenpsykiatrisk sengeafsnit med 18 sengepladser beliggende i Hospitalsbyen i Aalborg. Vi udreder og behandler unge voksne (18–35 år) med psykotiske lidelser og komplekse problemstillinger. Vi arbejder struktureret med: Miljøterapi og kognitive metoder Individuelle pleje- og behandlingsplaner Involvering af patienter og pårørende Tværfagligt samarbejde Du bliver en del af en bredt sammensat personalegruppe med bl.a. læger, psykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og socialrådgivere. Vi har et arbejdsmiljø præget af tillid, faglig sparring og plads til nye idéer. Vil du vide mere Du er velkommen til at kontakte konst. ledende oversygeplejerske Cæcilie Persson eller 3U Sophia Luther på 97 64 35 21. Læs mere om afsnittet her: Se information om Sengeafsnit S2 Det Praktiske Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for (indsæt relevante overenskomst) Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med Dansk Sygeplejeråd. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge. Mulighed for justering af arbejdstid Vil kunne drøftes Uddannelse af studerende og elever er en af Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborgs kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til. I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid. Samtaler forventes afholdt 21. september 2026 Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores