About this role
Vi søger nysgerrige pædagoger til nyetableret sprog- og ressourcekorps Har du høje ambitioner på både egne og børnenes vegne? Og vil du bidrage til at forme et nyt sprog- og ressourcekorps? Så læs endelig videre! I Vallensbæk Kommune står vi på tæer for at skabe rammer for et udviklende børne- og ungeliv, hvor alle børn kan trives og have et liv i balance. Derfor er det politisk besluttet, at der på dagtilbudsområdet skal etableres et sprog- og ressourcekorps med seks ressourcepædagoger, der kan understøtte dagplejen, vuggestuer og børnehaver i at skabe de bedst mulige pædagogiske læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives, lære og udvikle sig. Vi har nu ansat de to første, der starter den 1. oktober, og er derfor på udkig efter de sidste fire dygtige pædagoger til korpset. Som ressourcepædagog vil du blive ansat med reference til dagtilbudschefen og vil få en fast base på rådhuset og/eller i et eller flere af dagtilbuddene. Langt det meste af dit arbejde vil foregå i dagtilbuddene, hvor du vil indgå i den pædagogiske hverdag og bidrage til at styrke alle børns trivsel, læring og udvikling. Vi forventer, at du kan bidrage med at udvikle og kvalificere den pædagogiske praksis omsætte viden til målrettede indsatser for børn med sproglige og specialpædagogiske udfordringer skabe passende forstyrrelser ved at se på praksis med nye øjne og stille de gode spørgsmål medvirke til at forankre indsatser i den pædagogiske hverdagspraksis samarbejde med ledelsen og personalegruppen om sprogudvikling og deltagelsesmuligheder for alle børn Derudover forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt og være rollemodel i forhold til den pædagogiske praksis. Der kan i perioder forekomme aftenmøder i form af deltagelse i dagtilbuddenes personalemøder. Uddannelsesmæssigt er det nødvendigt, at du har en pædagoguddannelse og erfaring med dagtilbudsområdet, og hvis du har viden og erfaring med sprogstimulering og specialpædagogik, er det et stort plus. Om Vallensbæk Kommune Vallensbæk er en geografisk lille kommune med korte afstande og smidige beslutningsgange. For at lykkes, praktiserer vi et tæt og godt samarbejde på tværs i kommunen; mellem skoler, musikskole, ungdomsskole samt kultur- og fritidsinstitutioner. Vi er kendetegnet ved et udefra -og ind perspektiv, hvor borgerperspektivet er en særlig værdi i vores opgaveløsning. Nærvær, dialog og tillid er vores grundlæggende organisations- og ledelsesværdier – og vi går op i at de lever og kan mærkes i praksis. Ansøgningsfrist Ansøgning vedlagt eksamensbevis og cv skal være Center for Børn og Unge i hænde senest den 20. september 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. september. Praktiske oplysninger Der er tale om faste stillinger på 37 timer. Løn- og arbejdsvilkår i henhold til overenskomst med BUPL. Er du interesseret i at høre mere om stillingen og arbejdsopgaverne, er du velkommen til at kontakte dagtilbudschef Mette Munck Theisen på 2495 2508 eller [email protected] Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.