About this role
Er du socialrådgiver eller socialformidler, og har du lyst til at arbejde med anbringelsesområdet – og samtidig være tæt på de børn og unge, du er familierådgiver for? Vi søger en ny kollega til vores Anbringelsesteam, hvor vi er optaget af det gode socialfaglige håndværk og af at skabe positive og inddragende forandringer sammen med børn, unge og deres familier. Som noget særligt bliver du sammen med to kollegaer fra teamet en del af vores fremskudte familierådgiverfunktion på vores interne børne- og ungehjem Hvidborg og Porten. Her kommer du tættere på de børn og unge, du arbejder med, deres hverdag og de fagprofessionelle omkring dem – samtidig med at du varetager myndighedsrollen. Vi er også optaget af at udvikle vores praksis og afprøve nye veje i arbejdet med anbragte børn og unge. Derfor vil du som en del af Anbringelsesteamet også få mulighed for at deltage i forskellige udviklingsprojekter. Aktuelt skal vi blandt andet i gang med et projekt i samarbejde med Bikubenfonden med fokus på unge i anbringelser. Om os Familierådgivningen er en afdeling med fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Vi kender hinanden godt – både fagligt og socialt. Vi holder af at have en humoristisk og positiv tilgang til vores arbejdsliv og arbejdsopgaver, og vi nyder hverdagen sammen, hvor vi værdsætter både faglige og personlige forskelligheder. Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tager et fælles ansvar for, at trivsel og travlhed går hånd i hånd. Vi er organiseret i teams og har et anbringelsesteam, et børneteam, et ungeteam, et modtagerteam, et børnehandicapteam og et administrativt team. Ledelsesteamet består af en afdelingsleder og teamledere for afdelingens teams. Som familierådgiver bliver du forankret i vores Anbringelsesteam. Her bliver du en del af et team med en teamleder, syv familierådgivere og tre familieplejekonsulenter. Vi tilbyder: En arbejdsplads med høj faglighed og mulighed for at udføre godt socialt arbejde i samarbejde med andre faggrupper God faglig støtte og sparring i sagerne med ugentlige teammøder, mulighed for inddragelse af teamleder og løbende kollegial sparring Rummelige og omsorgsfulde kolleger En tydelig ledelse, der sætter retning Ekstern supervision Mulighed for at arbejde hjemme En velfungerende afdeling, der spænder bredt både alders- og erfaringsmæssigt Vi forventer, at du: er uddannet socialrådgiver eller socialformidler vil og kan være med til at sikre en høj faglig kvalitet i arbejdet kan arbejde selvstændigt og er engageret, ansvarlig og fleksibel evner at arbejde tværfagligt og systematisk bidrager til et positivt arbejdsmiljø Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. november 2026. Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Forud for ansættelse indhentes reference samt børne- og straffeattest. Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er den 20. september 2026. Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 24. september 2026. Kontakt Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte familierådgiver i Anbringelsesteamet Sarah Rosenkrantz på tlf. 4132 0632 eller teamleder Hena Mahmood på tlf. 3198 1266.