About this role
Selvstændige og strategiske konsulenter til Plan og Udvikling på OUH Vil du være med til at forme fremtidens sundhedsvæsen? Ønsker du at være en vigtig medspiller i beslutningsprocesserne i en dynamisk og forandringsorienteret organisation? Trives du med en bred opgaveportefølje, og har du blik for at finde løsninger på komplekse problemstillinger med mange interessenter? Har du lyst til at arbejde på et af Danmarks største hospitaler? Så er vi måske dine fremtidige kollegaer. Om stillingen Vi har fået nye og flere opgaver, og derfor søger vi flere nye kollegaer til Planlægning og Udvikling, en enhed under Sundhedsstaben, som har fokus på sundheds- og sygehusplanlægning. Enhedens samlede opgavemængde spænder bredt og omfatter både udviklings-, koordinerings- og driftsrelaterede opgaver. Vi arbejder blandt andet med at understøtte kliniske afdelinger, direktionen og øvrige aktører med henblik på at skabe løsninger og sikre fremdrift. Vi udarbejder sager og afsøger information for samarbejdspartnere. Vi er med til at understøtte organisatoriske forandringsprocesser, organisatorisk planlægning og forberedelse i forbindelse med udflytningen til det Nye OUH, implementering af sundhedsreformen, kapacitetsplanlægning i de kliniske afdelinger samt implementering af nationale og regionale strategiske aftaler. Vi arbejder ud med afdelinger og op til direktionen, men leverer også sager til det lokale Sundhedsråd Fyn. Du vil eksempelvis skulle arbejde med: Sikre, at afdelingerne har den rette kapacitet og fysik til at leve op til patientrettighederne Hjælpe afdelingerne med at beskrive nye patienttiltag Drive planlægningsopgaver på tværs af sygehusene Udarbejde kapacitets- og funktionsanalyser med henblik på blandt andet at optimere arbejdsgange, patientflow og fysisk indretning Udarbejde beslutningsoplæg til direktionen og afdelingsledelser Koordinere afdelingernes ændringsønsker til de fysiske rammer på det Nye OUH Yde konsulentbistand i forbindelse med Generalplan Svendborg og profilen for Svendborg sygehus Samarbejde og koordinere bredt om tiltag der understøtter sundhedsreformen og psykiatriplanens realisering Din profil: Du kan både komme med erfaring, der umiddelbart kan sættes i spil, eller være nyere på arbejdsmarkedet og have lyst og mod til at lære hurtigt samt omsætte din læring til konkrete handlinger. Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund – f.eks. i statskundskab, økonomi eller folkesundhedsvidenskab og gerne erfaring fra sundhedsområdet, en politisk styret organisation eller strategisk arbejde. Vi søger både nye kolleger med flere års erfaring og kolleger med mod på hurtigt at opbygge viden og kompetencer inden for sundhedsplanlægning bredt. Vi lægger vægt på, at du: Har kendskab til sundheds- og sygehusplanlægning - eller har lyst til at opbygge det Kan skabe forbindelse mellem økonomi, data og handlinger - mellem Excel og strategi – og tilbage igen Kan udvikle holdbare standarder og sikre at organisationen arbejder ud fra dette Kan drive og koordinere opgaver fra idé og beslutning til implementering Kan samarbejde på alle niveauer og på tværs af fagligheder Er drevet af en stærk nysgerrighed til at lære mere og sætte viden i spil i forhold til opgaverne Trives med varierede opgaver i en hverdag præget af tempo, udvikling og samarbejde Er villig til at løse de mindre og tilbagevendende opgaver såvel som de større opgaver med politisk opmærksomhed Vi tilbyder: Et fagligt stærkt og engageret kollegaskab med højt til loftet og humor i hverdagen Mulighed for at præge vigtige plan- og udviklingsopgaver med stor strategisk betydning Fleksible arbejdsformer og fokus på trivsel og faglig udvikling Om os Sundhedsstaben er en stabsfunktion som blev etableret den 1. august 2025 som led i en justering af organiseringen på OUH. Sundhedsstaben består af to enheder: Kvalitet og Patientsamarbejde samt Plan og Udvikling. Vi er cirka 45 medarbejdere i Sundhedsstaben, heraf 15 i Plan og Udvikling. Plan og Udvikling har ansvar for at understøtte hospitalets strategiske udvikling, organisatoriske planlægning og implementering af større forandringer. Enheden fungerer som bindeled mellem kliniske afdelinger, direktion, regionale og nationale aktører og bidrager til, at strategiske beslutninger omsættes til konkrete løsninger med effekt i praksis. I Plan og Udvikling er vi både forankret i enheden og i fem opgavefællesskaber. Du vil skulle tage opgaver på tværs af enheden og bidrage ind i et eller flere af opgavefællesskaberne: Opgavefællesskaberne er: Strategisk økonomisk planlægning Kapacitet og fysisk planlægning Implementering af sundhedsreform, det nye OUH og sygehusprofiler National-, regional og lokal planlægning Psykiatri – integration og ligestilling Yderligere information Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Planlægningschef Karen Vinten Understrup på 29179617 eller Specialkonsulent Louise Fogh Svendsen på 23 46 75 89. Ansøgningsfrist Send din ansøgning til os senest d. 20. september. Vi forventer at afholde samtaler d. 23. september. Stillingerne er fuld tid og ønskes besat 1. november. Løn og ansættelsesforhold Du ansættes i Plan- og Udviklingsenheden i Sundhedsstaben på Odense Universitetshospital. Løn- og ansættelsesforhold for stillingen følger overenskomst for akademikere ansat i Regioner mv., overenskomst nr. 3301, stillingsbetegnelsen ”Akademikere med kandidat” eller ”Bachelorer”. Startlønnen for stillingen kan findes ved via følgende link: https://regionsyddanmark.dk/fagfolk/karriere-og-uddannelse/job-og-arbejdsforhold/ansogning-og-ansaettelse/startlon-for-stillinger-i-region-syddanmark Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.