Now hiring

Pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent @ Odense Kommune

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Pædagogmedhjælper/Pædagogisk assistent til Børnehuset Solkernen - Vuggestue Odense C Stillingen er på 35 timer, og den er bundet op af en bevilling til personlig assistance Kan du være leder af børnefællesskaber og etablere meningsfulde lege- og læringsmiljøer med udgangspunkt i barnets perspektiv, såvel ude som inde? Vil du være med til at skabe rammerne om en tryg og struktureret hverdag præget af omsorgsfulde og nærværende voksne? Så er det dig, vi søger! Solkernen er en vuggestue beliggende i Odense C og normeret til 55 børn. Vi er en nyere vuggestue med 5 stuer med 11 børn i alle aldre på stuerne. Der er to pædagoger, og en studerende/pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper på alle stuer. Vi har en fantastisk legeplads målrettet vuggestuebørn og med kig til DSB-tog, bakker og små legemiljøer. Vi prioriterer udelivet højt og er ude hele året rundt. Vi har både elcykler og el klapvogne, så vi nemt kan komme rundt. Om jobbet: Som pædagogmedhjælper i Solkernen får du en nøglerolle i at skabe et trygt og lærende miljø for vores børn. Dine arbejdsopgaver og ansvar vil omfatte følgende: •Du møder børnene med åbenhed og imødekommenhed og sikrer, at hver enkelt føler sig anerkendt og som en del af børnefælleskabet. •Din opgave er at skabe læring, tryghed og nærvær i børnehøjde, hvor du engagerer dig i deres daglige aktiviteter og leg. •Du bidrager med god energi og et positivt humør i din omgang med børn, forældre og kolleger. •Du har overblik og tilstedeværelse i børnenes aktiviteter, så du kan støtte dem, hvor de er, og inspirere dem til leg og læring. •Du vil referere til pædagogerne på stuerne angående organisering og udførelse af den daglige pædagogiske praksis. •Du får medansvar for at planlægge pædagogiske aktiviteter i samarbejde med pædagogerne på stuerne. •Du er fleksibel og altid parat til at hjælpe på andre stuer ved fravær Om os: Børneinstitution Vestre består af seks børnehuse: Børnehuset Det Engelske Pakhus, Børnehuset Jernbanegade, Børnehuset Solkernen, Børnehuset Tusindfryd, Børnehuset Åløkke og Børnehuset Munke Mose som alle ligger i centrum af Odense. Personalegruppen i Solkernen er drevet af et fagligt engagement. Vi arbejder ud fra, at børn udvikler sig i relationer med andre børn og voksne. Vi arbejder med anerkendende relationer som den grundlæggende tilgang i vores pædagogisk praksis, så barnet oplever sig anerkendt som individ og som en værdsat deltager i fællesskabet. I Solkernen lægger vi stor vægt på at skabe en imødekommende og positive atmosfære. Vi samarbejder i og om den pædagogiske praksis, hvor vi udfordrer hinanden og udvikler os sammen ved at have adgang til viden, dele viden og omsætte viden i praksis med udgangspunkt i børneperspektivet. Vi arbejder med Odense Kommunes fokusområder: Sprog, Dannelse og Tidlig indsats i sammenhæng med den nye styrkede pædagogiske læreplan. Børneinstitution Vestre kendetegnes ved: •At vores praksis tager udgangspunkt i kerneopgaven – børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. •At vi har en pædagogisk praksis, der indebærer, at vi hele tiden samarbejder om udvikling af pædagogikken, læringsmiljøet og den styrkede pædagogiske læreplan på baggrund af faglig viden og faglige refleksioner og ved at have fokus på udbyttet for børnene i både aktiviteter, rutiner og leg. •At vi har et alsidigt læringsmiljø, der er fleksibelt og tager udgangspunkt i børnenes behov og interesser. •At vi tager udgangspunkt i børneperspektivet, børnenes ressourcer, trivsel og potentialer. •At vi har det gode børneliv i fokus. •At vi vægter samarbejdet med forældrene højt. •At vi er ambitiøse, nærværende og anerkendende. Vi søger en pædagogmedhjælper, der: •Skaber læring, tryghed og nærvær i børnehøjde. •Har en anerkendende tilgang til både børn, kolleger og forældre. •Kan lede en børnegruppe og planlægge og strukturere læringsmiljøer efter børnenes behov i samarbejde med pædagogerne. •Giver alle børn plads til medbestemmelse gennem medinddragelse. •Har god energi, godt humør og har en positiv tilgang. •Er omstillingsparat og fleksibel i hele huset. •Både kan arbejde selvstændigt og i et tæt samarbejde med sine kolleger og ledelsen. •Er mødestabil, ansvarsfuld og gerne har erfaring fra vuggestue •Har lyst til selvstændigt at udføre pædagogiske aktiviteter alene med en mindre gruppe af børn. •Kan se sig selv i det pædagogiske fag i flere år frem Vi tilbyder: Udvikling, medindflydelse og godt arbejdsmiljø – det vil du få del i som medarbejder i et af børnehusene i Børneinstitution Vestre. I Børneinstitution Vestre udvikler vi os i forpligtende fællesskaber gennem planlagte faglige refleksions- og sparringsrum og fælles kompetenceudviklingsforløb. Vi opdaterer os på og følger med i ny udvikling og forskning og giver og modtager tilpasse, udviklende forstyrrelser. I Børneinstitution Vestre har vi en høj grad af medindflydelse inden for en given og accepteret ramme. Rammen tydeliggøres og der informeres om ændringer. I Børneinstitution Vestre har vi et godt arbejdsmiljø, hvor alle skal opleve at være en del af en personalegruppe med gode indbyrdes relationer og en høj grad af social kapital samt opleve en sammenhængskraft på tværs af børnehusene. Det praktiske: Ansøgningsfristen er den 18. september 2026 og samtalerne afholdes den 24. september 2026 fra kl. 09.30 og frem i Solkernen. Du vil få tilsendt en case forud for en evt. samtale. Stillingen ønskes besat fra d. 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Stillingen er bundet op af en bevilling til personlig assistance, dvs. at ansættelsen ophører, hvis bevillingen til personlig assistance ophører eller den pågældende medarbejder i øvrigt ophører i stillingen. Løn og ansættelsesvilkår: Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer med et forventet lønniveau i intervallet 25.800-32.500 kr. + evt. pension. Vil du vide mere? Du kan læse mere på Børneinstitution Vestres hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte Gitte Hansen, daglig pædagogisk leder børnehuset Solkernen, for mere information på tlf. 29832393.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores