Now hiring

Rådgiver til myndighedsteam i Ungeenheden @ Hedensted Kommune

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Kom og vær en del af en spændende organisation og afdeling med fokus på resultater og smidige processer. Om jobbet og opgaverne Ungeenheden i Hedensted Kommune søger en beskæftigelsesrådgiver til vores myndighedsteam. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, og tiltrædelse er 1. november 2026 eller snarest muligt. Arbejdet indeholder traditionelle sagsbehandleropgaver med direkte borgerkontakt i det daglige afklarings- og opkvalificeringsarbejde i kontaktforløbet med borgeren. Som en del af Ungeløftet vil nogle sager have en indsats efter IPS eller Flere Unge Skal Med, hvor man som myndighed varetager hele opgaven om den unge. I Rådgiverteamet arbejdes der med sagsbehandling og myndighedsopgaver for målgruppen af unge mellem 15 og 30 år. Teamet består af beskæftigelsesrådgivere, der varetager indsatsen i samarbejde med relevante samarbejdsparter i kommunen, på skolerne, via KUI-samarbejdet etc. Denne stilling er primært i rådgiverteamet for 15 til 30-årige. Vi forventer, at du kan varetage sagsbehandling inden for flere lovgivninger – herunder Barnets Lov og Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Arbejdet vil omfatte: Sagsbehandling i henhold til Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats og Barnets Lov. Samtaler i forbindelse med den egentlige afklarende eller opkvalificerende indsats og i det individuelle kontaktforløb. Råd og vejledning – og evt. henvisning til andre instanser. Tovholderfunktion og deltagelse i et tværfagligt samarbejde med relevante samarbejdsparter. Administrative opgaver - som indberetning i DUBU, Fasit, SBSYS etc. Opfølgning på etablerede aktiviteter og beskæftigelsesrettede tiltag. Vores forventninger til dig Frem for alt ønsker vi en positiv og livsglad kollega, som har let ved at skabe kontakt og tillid. Herudover forventer vi, at du: Er uddannet socialrådgiver eller har anden relevant uddannelse og erfaring fra lignende stillinger. Kan varetage sagsbehandling for målgruppen 15 – 30 år, inden for både Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Barnets Lov. Kender og har interesse for - og måske også erfaring med - den beskrevne målgruppe. Er i stand til at arbejde med en gruppe af borgere med meget forskellig baggrund og meget forskellige kompetencer. Har gode samarbejdsevner såvel til borgeren som til interne og eksterne samarbejdspartnere. Samarbejder tæt og koordineret med relevante fagpersoner samt private og offentlige virksomheder. Er omstillingsparat. Kan bevare overblikket og arbejde selvstændigt. Har kørekort. Derfor skal du vælge os Vi er en arbejdsplads, som vægter humor højt, og dynamikken er i højsædet sammen med den gode kollegiale atmosfære. Du kan desuden forvente: Spændende og udfordrende arbejdsopgaver, der vil give en meget bred erfaring med målgruppen. Et tæt samarbejde med kommunens øvrige indsatsområder - for at sikre den bedste service for vores borgere og virksomheder. At tingene går hurtigt, og der er mange bolde i luften. Stor selvstændighed i tilrettelæggelse af egne opgaver. Faglig og kollegial sparring. Stor tværfaglig viden internt i huset. Tæt samarbejde på tværs af afdelinger. En personalepolitik med nøgleordene: Ansvar, Dialog, Udvikling. En klar mission: Vi finder SAMMEN en vej for alle – en vej til arbejdsfællesskaber, en vej til livsmestring og en vej til vækst for virksomheder. Vi arbejder ud fra begrebet ”social inklusion”, hvilket for os betyder, at vi tror på, at arbejde er socialt inkluderende, og vi tror på, at alle kan – og gerne vil - være en del af arbejdsmarkedet, hvis de rette muligheder er til stede. Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn. Der vil blive indhentet børneattest og offentlig straffeattest. Har du spørgsmål Hvis du vil vide mere, kan du kontakte souschef Malene Pedersen på e-mail: [email protected] eller teamleder Allan Hornum på e-mail: [email protected] . Ansøgning Der er ansøgningsfrist den 17. september 2026, kl. 12.00. Vi forventer at afholde første samtale den 22. september 2026 og anden samtale den 24. september 2026. Vi vil bede dig søge digitalt via linket ”Søg job” nederst. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, race og etnisk baggrund til at søge stillingen Om os Kerneområdet Beskæftigelse varetager alle de arbejdsmarkedsrettede opgaver overfor ledige, virksomheder, sygemeldte osv. Opgaver vedrørende bevilling og udbetaling af ydelser - som fx kontanthjælp og enkeltydelser - varetages i BorgerService. Ungeenheden er en afdeling i JobHedensted under Kerneområdet Beskæftigelse og behandler sager for borgere mellem 15 og 30 år samt for alle borgere i selvforsørgelses- og hjemrejseperioden og borgere, der har ophold efter Særloven. Medarbejderne i afdelingen har mange forskellige baggrunde og kompetencer. Du kommer til at arbejde tæt med engagerede kollegaer, som sætter borgeren først, og en af vores værdier er, at metoden ikke nødvendigvis skal give mening for din faglighed, men den skal altid give mening for borgeren. Vi har til huse på Rørkjærgaard, Dalbyvej 45, 8722 Hedensted.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores