About this role
Vil du arbejde i krydsfeltet mellem Forsvaret, industrien og forskningsverdenen – og være med til at omsætte nye ideer til konkrete løsninger? Ved Forsvarets Dronecenter i Odense søger vi en engageret sagsbehandler til koordinationselementet, der vil være med til at styrke samarbejdet mellem Forsvaret, danske virksomheder og forskningsmiljøer i et stærkt Triple Helix samarbejde. Droner spiller en stadig større rolle i moderne konflikter, og udviklingen går hurtigt. Derfor arbejder Forsvarets Dronecenter målrettet på at indsamle erfaringer, udvikle nye løsninger og uddanne fremtidens droneoperatører – så Forsvaret kan udnytte teknologien effektivt i alle domæner. Om os Droner er en af de helt store teknologiske landvindinger, der har haft afgørende betydning i de seneste konflikter i blandt andet Ukraine og Israel. Droner har potentiale til gennemgribende at ændre krigsførelse i alle domæner. Implementeringen af droneteknologi er derfor afgørende for succes på kamppladsen. Forsvarets Dronecenter er en ny værnsfællesenhed, der blandt andet har til formål at drive erfaringsindhentning, udvikling og uddannelse og herved bringe droneteknologien ind i alle domæner af Forsvaret. Centeret skal ligeledes sikre en styrket dialog med industrien, civile uddannelsesinstitutioner og internationale partnere og opstille egne værnepligtige, der uddannes til at kunne operere en række forskellige dronesystemer. Som en del af Forsvarets Dronecenter bliver du med til at udvikle og koordinere samarbejdet med både nationale og internationale partnere og bidrage til, at ny viden og teknologi omsættes til konkrete kapaciteter i Forsvaret. Vi vægter work life balance højt og kan tilbyde en aktraktiv løsning for dig med mulighed for periodevis hjemmearbejde. Om stillingen Som sagsbehandler i koordinationselementet får du en central rolle i at forbinde Forsvaret med det civile innovationsmiljø og omsætte samarbejde til konkret udvikling. Koordinationselementet fungerer som indgang til Forsvarets Dronecenter for samarbejde med industri, startups og forskningsmiljøer. Her arbejder du med at udvikle og koordinere samarbejder, der understøtter Forsvarets anvendelse af droner og autonome systemer – med fokus på at omsætte teknologi og viden til operativ effekt. Stillingen er placeret i krydsfeltet mellem operative behov, teknologi og samarbejde. Du vil bidrage til at opbygge og styrke økosystemet omkring droneteknologi og automation gennem tæt dialog og samarbejde med både interne og eksterne aktører – nationalt og internationalt. Dine primære opgaver vil være: Koordinerer og planlægge udviklingsaktiviteter i samarbejde med Forsvarets enheder og eksterne partnere Bidrage til at omsætte samarbejde med industri, startups og forskningsmiljøer til konkrete udviklings- og testaktiviteter Deltage i innovationsforløb, -sprints mv. Understøtte videndeling, erfaringsopsamling og rådgivning inden for droner, autonome systemer og relaterede teknologier Indgå i stabsarbejde samt planlægning af uddannelses- og øvelsesaktiviteter Om dig Du kan have en baggrund med relevant erfaring inden for udvikling, innovation eller teknologiske samarbejder. Du arbejder struktureret og selvstændigt samt trives i en rolle, hvor du skaber fremdrift gennem samarbejde. Du har interesse for teknologi og innovation og motiveres af at arbejde i grænsefladen mellem Forsvaret og det civile økosystem. Du har forståelse for – eller erfaring med – udviklingsprocesser, innovationsmiljøer eller samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og forskningsinstitutioner, gerne inden for områder som droner, autonomi, kunstig intelligens eller relaterede teknologier. Vi lægger vægt på, at du: Har erfaring med udvikling, innovation eller samarbejde på tværs af organisationer Har forståelse for eller interesse i økosystemet omkring droner, automation og nye teknologier Arbejder struktureret og proaktivt og kan skabe fremdrift i komplekse opgaver Kan afslutte og evaluere processer og projekter Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner Vil være med at udvikle og kapacitetsopbygge i Forsvaret Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Arbejdsstedet er i Odense. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte STCH, Major Bjarne Barslund på [email protected] eller på telefon +45 5146 7466. Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094. Ansøgningsfristen er den 22. september 2026. Samtaler forventes afholdt herefter. Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Forsvarets Dronecenter har tæt samarbejde med Odense Kommune vedrørende tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v., såfremt du vælger at flytte til Odense. Om Specialoperationskommandoen Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og omfatter en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset og Siriuspatruljen. Specialoperationskommandoens opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed. Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau. Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: ”Styrke Gennem Fælles Indsats”