Now hiring

Vismændenes sekretariat søger dygtig student @ De Økonomiske Råd (Emil Møllers Gade)

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du være med til at klæde vismændene på med analyser af høj kvalitet, der fungerer som et uafhængigt indspark i beslutningsgrundlaget for den økonomiske politik i Danmark? Så læs med her. Vi søger en dygtig student (stud.oecon., stud.polit., stud.scient.oecon. eller lign.), som brænder for at bidrage til analyser af høj faglig kvalitet – sammen med nogle af landets bedste økonomer – så vismændene har de bedste vilkår for at yde uafhængig rådgivning til de økonomiske beslutningstagere i Danmark. Du bliver tilknyttet arbejdet med analyser af strukturelle forhold i økonomien, oftest på baggrund af registerdata. Du vil indgå i analysearbejdet i tæt samarbejde med kolleger i sekretariatet og bidrage med kvantitative analyser, databehandling og skrivning. Vi bruger forskellige programpakker som fx R, STATA, og MATLAB. Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med vores programpakker eller programmering, men det vil være en stor fordel at have erfaring med registerdata, fx fra studiet eller tidligere job. Vi tilbyder dig særdeles gode udviklingsmuligheder, modner dig som økonom og giver dig inspiration, du kan bruge på studiet. Du er fagligt stærk og besidder engagement, initiativ, samarbejdsevne og fleksibilitet, og du bidrager til et godt arbejdsmiljø. Arbejdstiden er fast henover året med i gennemsnit 15 timer om ugen. Der er gode muligheder for at holde fri i eksamensperioder. Ansættelsesstedet er Emil Møllers Gade 41, 8700 Horsens (lige ved stationen). Ansættelsesvilkår: Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår, der tager hensyn til eksamensperioder og ferier, og forventer tilsvarende fleksibilitet fra din side, når arbejdsbelastningen er stor. Arbejdstiden aftales med din nærmeste chef og er som udgangspunkt ca. 15 timer pr. uge i gennemsnit. Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAOfællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten. Tiltrædelsestidspunktet er så hurtigt som muligt eller efter aftale. Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte: Kontorchef Christian Ellermann-Aarslev 61 33 69 30 / [email protected] Læs mere om De Økonomiske Råd og sekretariatet på www.dors.dk. Ansøgningsfrist kl. 12 onsdag den 23. september 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39 og 40. --- De Økonomiske Råds Sekretariat bistår formandskabet i De Økonomiske Råd i udarbejdelsen af tre årlige vismandsrapporter. Det er sekretariatets opgave at udarbejde baggrundsmateriale og gennemføre analyser i forbindelse med rapporterne. Sekretariatet beskæftiger omkring 30 medarbejdere, heraf seks studenter, og har kontorer i både København og Horsens. I sekretariatet ser vi mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater til at søge uanset personlig baggrund. De Økonomiske Råd er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside: https://dors.dk/sekretariatet/haandtering-persondata

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores