Now hiring

Har du kendskab til vandmiljø eller miljøfarlige forurenende stoffer i forbindelse med miljøvurderinger? @ Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense C

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vandområdeplaner, indsatsbekendtgørelse, vandrammedirektivet eller måske viden om ferskvandsøkologi? Vi søger en kollega, som med afsæt i ovenstående vil være med til at sikre Danmarks vandmiljø, når nye planer og projekter igangsættes. Så hvis du vil med på et stærkt hold, som ved rigtig meget om beskyttede naturtyper og arter, vandmiljø, vandområdeplaner, miljøvurdering, planlægning og landskab, lovgivning og god forvaltning, og som arbejder sammen om at løse opgaverne, så har du nu muligheden for at blive en del af enheden Miljøvurdering og Plan, i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som hører under Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd . Vil du være med til at sikre, at der tages højde for vandmiljøet i miljøvurderingssager? Vi søger en kollega, der kan sikre, at der tages højde for vandmiljøet i forbindelse med håndteringen af de konkrete miljøvurderingssager. Din opgave vil således være at varetage hensynet til fx vandområdeplanerne i myndighedsarbejdet. Vi har ikke en forventning om, at du har kendskab til hele området, men det vil være en fordel, hvis du har fagligt kendskab til særligt vandløb og søer - og måske også lov om vandplanlægning, som er den danske implementering af EU’s Vandrammedirektiv. Kan du sige ja til noget af nedenstående? Du har en relevant uddannelse med enten naturvidenskabelig eller teknisk-videnskabelig baggrund, fx biolog, økotoksikolog eller lignende. Du er struktureret og kan styre processer og fastholde overblikket, også når det ind imellem går stærkt. Du har kendskab til eller interesse for vandmiljøområdet. Du kan håndtere stor faglig kompleksitet og har et godt blik for de forskellige vinkler på en sag. Du er god til at samarbejde med andre fagfolk og kan i både skrift og tale gøre specialiseret viden let forståelig, relevant og anvendeligt for modtageren. Du er målrettet og løsningsorienteret og tager ansvar for egne opgaver i samarbejde med kollegerne. Det kan vi tilbyde dig som kollega i Miljøvurdering og Plan Vi er en enhed på ca. 55 medarbejdere, en funktionsleder, to teamledere og to kontorchefer. Vi arbejder med miljøvurderinger af konkrete projekter og planer, eksempelvis ved etablering af energiparker, større forsynings- og infrastrukturanlæg, skovrejsning, lavbunds- og klimasikringsprojekter samt tilsyn med kommuneplaner og kommuneplantillæg i forhold til de nationale miljøinteresser. Vi har i enheden ansvaret for den samlede proces for en række miljøvurderinger af projekter, hvor blandt andet staten er bygherre, og hvor vi skal sikre kvalitet i de juridiske og miljøfaglige vurderinger af konsekvenserne for en række miljømæssige aspekter. Vores faglighed i enheden spænder derfor bredt, og vi har bl.a. kompetencer inden for hav- og vandmiljø, beskyttede naturtyper og arter og interesserne i det åbne land, men er ved at udvide vores kompetencer inden for flere fagområder ift. håndteringen af miljøvurderings- og planprocesserne. Det får du også med En spændende og udviklende stilling på et område med stor politisk bevågenhed og med meget konkret varetagelse af natur- og miljøinteresser. Stort ansvar og en hverdag med spændende og vigtige opgaver, som kan udvikle sig i takt med dit kendskab og forståelse for området og i takt med, at enheden opbygges. Opgaver med mange samarbejdspartnere i enheden, på tværs af styrelsen og med mange berøringsflader til andre styrelser. Fagligt stærke kolleger, hvor vi lægger vægt på trivsel i hverdagen, det gode kollegaskab og godt humør. Et onboardingforløb, hvor du bliver introduceret til dine opgaver og nye kollegaer. Som del af onboardingforløbet får du tildelt en faglig og social mentor, som du løbende har kontakt med under din opstart. Gode fleksible arbejdsvilkår med flekstid og gode muligheder for hjemmearbejde. Ansættelsesvilkår Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Lerchesgade 35, 5000 Odense C. Stillingen, der er en fuldtidsstilling, ønskes besat hurtigst muligt. Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Maj-Britt Bjergager på tlf. 20 55 74 54. Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest søndag den 20. september 2026. Vi planlægger at holde samtaler torsdag den 24. september 2026.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores