Now hiring

Vi elsker sang og musik, og det gør vores elever også! @ Egedal Kommune

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Er du en musikalsk ildsjæl, og har du lyst til at varetage sang og musikundervisning på Ådal Skole, så er dette jobbet for dig. Vi søger en musiklærer, der kan skabe rytme, glæde og musisk nærvær i hverdagen. Hos os får du friheden til at eksperimentere og udvikle musikfaget i samarbejde med engagerede kolleger. Vi leder efter en musikentusiast, der ikke bare vil undervise, men gøre musikken levende, mærkbar og aktuel for vores elever. Musik skal være sjovt – både for eleverne og for dig! Om rollen og din hverdag Ådal Skole ligger i smukke, naturskønne omgivelser og er kendt for et stærkt lokalsamfund og gode faciliteter. Vi ønsker, at musikken skal fylde endnu mere i huset, og vi har brug for en kollega, der vil drive og udvikle faget. Undervisning: Du bringer sang, rytmik og leg ind i klasseværelset på mellemtrinnet Fællesskab: Du engagerer alle elever og differentierer undervisningen, så der er deltagelsesmuligheder for enhver. Initiativ: Måske drømmer du om at starte et skolekor, stå for morgensangen eller starte nye musiske traditioner? Bredde: Vi vil meget gerne høre, hvilke andre fag du kan tilbyde i fagrækken, da musik ikke dækker hele dit skema. Om du har musik som formelt linjefag eller har opbygget stærke kompetencer gennem erfaring, er ikke afgørende – din faglige gejst og lyst til tværfagligt samarbejde er det vigtigste. Derfor skal du vælge Ådal Skole Vi arbejder ud fra en systemisk narrativ tilgang med fokus på trivsel og høj faglighed. Vi prioriterer en varieret skoledag, hvor faglokaler og naturen bruges aktivt. Tryg opstart: Du får en fast mentor, og som nyuddannet bliver du en del af kommunens attraktive lærerstartsordning. Fleksible rammer: Vores lokalbaserede arbejdstidsaftale giver dig mulighed for ekstern forberedelse samt et tilstræbt maksimum på 26 undervisningslektioner om ugen. Stærkt sammenhold: Vi har et aktivt socialt årshjul med alt fra brætspil og musikquiz til caféaftener og personalefester. Velkomst og on boarding: Vi ønsker at tage godt imod nye kolleger. Derfor har udarbejdet en velkomstfolder med alle mulige oplysninger, som du får brug for i opstarten. Derudover får du en mentor og planlagte møder med din leder. Praktisk information Ansøgningsfrist: 23. september 2026 Samtaler: Løbende Tiltrædelse: Snarest muligt og senest d. 1. november 2026. Har du spørgsmål? Ring til afdelingsleder Pernille Dinesen på tlf. 72598402 Læs mere om vores skole på: https://aadal-skole.aula.dk/ Send din ansøgning via Egedal Kommunens rekrutteringsportal. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores