Now hiring

Vi søger BI-specialist med stærke kompetencer inden for Power BI, dataanalyse og ledelsesrapportering @ Skatteforvaltningen, Roskilde, Universitetsvej

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Vil du være med til at udvikle datadrevet ledelsesinformation og skabe Power BI-løsninger, der giver ledelsen et stærkt grundlag for at styre driften? Er du teknisk stærk i Power BI, skarp på data og god til at omsætte komplekse datamængder til overskuelige rapporter så er det måske dig, vi søger. I Vurderingsstyrelsen står vi over for en stor opgave med vurderingen af landets erhvervs-, land- og skovejendomme. Det stiller krav til stærk og anvendelig ledelsesinformation, der gør os i stand til at følge produktionen, identificere udvikling og tendenser og understøtte ledelsens beslutninger. I vores kontor, Produktionsstyring og Faglig Afklaring, søger vi derfor en teknisk stærk BI-specialist til vores BI-team. Teamet består i dag af tre kolleger, der udvikler og vedligeholder vores Power BI-løsninger, og sammen skal I videreudvikle vores BI-område og ledelsesrapportering. Som BI-specialist bliver du en del af et team, hvor I sammen har ansvar for at udvikle, vedligeholde og optimere vores rapportering i Power BI. Du kommer ind i et eksisterende fagligt miljø, hvor der allerede arbejdes med Power BI, men hvor vi ønsker at styrke vores tekniske BI-kompetencer og videreudvikle den måde, vi arbejder med data, rapportering og ledelsesinformation på. En væsentlig opgave for teamet er at udvikle vores rapporter, så ledelsen får et enkelt, aktuelt og anvendeligt billede af produktion, fremdrift, resultater og relevante styringsparametre. Sammen med dine kolleger skal du have styr på processen fra data og forretningsbehov til den færdige rapport eller det færdige dashboard. Det kræver, at du både kan gå i dybden med den tekniske BI-løsning og forstå den drift og forretning, som rapporteringen skal understøtte. Som medarbejder vil dine primære opgaver være fokuseret på arbejdet med at: omsætte forretningsbehov til konkrete løsninger udvikle, opbygge og optimere Power BI-rapporter og dashboards udvikle standardiseret ledelsesrapportering bearbejde, strukturere og analysere data fra forskellige datakilder udvikle og optimere datamodeller samt arbejde med DAX og Power Query analysere data og identificere tendenser, afvigelser og sammenhænge, der kan understøtte ledelsens beslutninger kvalitetssikre data og rapportering og bidrage til ensartede definitioner og datagrundlag bidrage til udviklingen af vores øvrige digitale værktøjer – gerne med erfaring inden for Power Apps og Power Automate. Teknisk stærk BI-profil med analytisk blik Vi søger dig, der har solid praktisk erfaring med Power BI og databearbejdning, og som har lyst til at bringe din specialistviden ind i et team, hvor I udvikler løsningerne sammen. Du kan gå i dybden med data og tekniske problemstillinger, men samtidig løfte blikket og forstå, hvad data skal bruges til. For os handler god BI ikke alene om at præsentere tal. Rapporteringen skal gøre det lettere at forstå, hvad der sker i driften, hvorfor det sker, og hvor der kan være behov for opmærksomhed eller handling. Vi lægger særligt vægt på, at du: har solid erfaring med udvikling af rapporter og dashboards i Microsoft Power BI har stærke kompetencer inden for DAX, Power Query, datamodellering og datavisualisering kan arbejde selvstændigt med komplekse datasæt og omsætte dem til robuste og brugervenlige BI-løsninger har en stærk analytisk forståelse og kan omsætte data til relevant ledelsesinformation har erfaring med eller interesse for udvikling af ledelses dashboards og ledelsesrapportering sparre med ledere og kolleger om, hvordan data bedst kan understøtte produktionsstyring og opfølgning dele viden og sparre fagligt med de øvrige BI-medarbejdere, så vi sammen udvikler vores løsninger og kompetencer kan afdække forretningens behov og omsætte dem til konkrete BI-løsninger har blik for datakvalitet, struktur og sammenhænge på tværs af data kan formidle komplekse data og analyser enkelt og forståeligt trives i et team, hvor vi lægger vægt på samarbejde, faglig sparring og videndeling arbejder selvstændigt, struktureret og proaktivt og tager ansvar for dine opgaver fra behov til færdig løsning. Det vil være en fordel, hvis du desuden har erfaring med Power Apps og Power Automate og kan se muligheder for at kombinere BI, automatisering og digitale løsninger til at understøtte forretningen. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være forskellig. Det afgørende for os er din tekniske BI-faglighed, dine datakompetencer og din evne til at omsætte data og forretningsbehov til løsninger, der kan anvendes i den daglige styring og ledelse. Bliv en del af et stærkt fagligt miljø Som BI-specialist i Produktionsstyring og Faglig Afklaring indgår du i et kontor med 18 engagerede og meget kompetente kolleger, hvor vi er fælles om at vedligeholde et stærkt fagligt miljø i en uformel og tillidsfuld atmosfære – med højt til loftet og godt humør. Jobbet kræver engagement og indsats, og derfor tilbyder vi også rammerne for et godt arbejdsliv for dig som medarbejder, hvor der er god balance mellem arbejde og fritid, og hvor du har høj indflydelse på egne opgaver og udvikling. Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 24. september 2025. 1. samtaler til stillingen afholdes løbende. Evt. 2. samtaler med personanalyse forventes afholdt den 9. oktober 2025. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Maria Schneekloth på telefon 72 38 12 98. Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og straffeattest. Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet. Ansættelse vil være i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Din arbejdsplads vil blive en af vores 2 lokationer, Universitetsvej 2, 4000 Roskilde (Trekroner) eller Brovejen 15A, 4930 Maribo. Tiltrædelse snarest muligt.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores