About this role
Bliv en del af en skole med stærke fællesskaber, mange 2-voksen timer og fantastiske rammer På Vedbæk Skole søger vi en engageret og fagligt dygtig lærer til vores 1. årgang. Vi leder efter en lærer, der brænder for de yngste elevers læring, trivsel og udvikling. En lærer som ved, at stærke relationer og inkluderende fællesskaber er fundamentet for både faglig og personlig udvikling. Vi søger en kollega, der møder børn med nysgerrighed, høje forventninger og troen på, at alle børn ønsker at lykkes. En skole med tid til kerneopgaven På Vedbæk Skole prioriterer vi samarbejdet omkring børnene højt. Derfor har vi mange 2-voksen timer, som giver gode muligheder for co-teaching, fleksible læringsmiljøer og tæt faglig sparring. Vi oplever, at når flere professionelle arbejder sammen om opgaven, skaber vi bedre deltagelsesmuligheder for alle børn. Du bliver en del af et stærkt årgangsteam, hvor vi planlægger, udvikler og reflekterer sammen. Hos os løfter vi i flok og tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi bringer vores forskellige perspektiver og kompetencer i spil. Derudover får du mulighed for at bidrage til vores matematikværksted, hvor vi arbejder undersøgende, kreativt og praksisnært med matematik og giver eleverne mulighed for at lære på forskelligt. Vores børnesyn På Vedbæk Skole tror vi på, at børn gør det godt, når de kan. Vi er optagede af børns intentioner, ressourcer og deltagelsesmuligheder. Vi ser adfærd som meningsfuld kommunikation og møder børn med nysgerrighed. Vi arbejder målrettet for at skabe læringsfællesskaber, hvor alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere. Læring og trivsel udvikles gennem stærke relationer, tydelige voksne og fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed. En skole i fantastiske rammer Vedbæk Skole ligger midt i et smørhul af natur med strand, skov og mose lige om hjørnet. Vi har en stor idrætshal, stærke udendørsfaciliteter og mange fleksible læringsrum, som giver mulighed for varieret, kreativ og levende undervisning. Skolen ligger lige ved Vedbæk Station, kun 20 minutter fra Østerport og tæt på Helsingørmotorvejen, så det er nemt at komme hertil, uanset om du pendler med tog eller bil. Ansættelsesvilkår og ansøgning Du får en fuldtidsstilling gerne med tiltrædelse 1. november 2026 og løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Vi opfordrer derfor interesserede ansøgere til at sende deres ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at høre mere om Vedbæk Skole, er du meget du velkommen til at kontakte: Louise Klyver Makwarth, Indskolingsleder 📧 [email protected] 📞 72 68 46 89