Now hiring

Internal Sales Consultant til Bunzl Distribution Danmark @ Bunzl Nordic

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Er du klar til at udvikle din karriere inden for B2B salg? Motiveres du af stærke kunderelationer og følelsen af at skabe konkrete resultater? Hos Bunzl bliver du en del af en ny salgsorganisation, hvor du proaktivt bruger din kommercielle forståelse til at spotte muligheder, følge op på kunder og er med til at skabe vækst.

Bunzl Distribution Danmark A/S i Greve har 75 ansatte og leverer varer, løsninger og services inden for fødevareemballage, hygiejne, værnemidler og maskiner, til fødevareproducenter, supermarkeder, convenience og industri. Vores vision er at, sikre at vores kunders produkt-, drift- og medarbejdersikkerhed aldrig er i fare.

Vi har etableret en ny salgsorganisation med et stærkt fokus på kundeudvikling, vækst og endnu tættere samarbejde på tværs af interne og eksterne salgsfunktioner. Som en del af salgsteamet arbejder vi målrettet med at forstå kundernes behov, identificere potentialer og tilbyde relevante løsninger, der skaber værdi for både kunden og Bunzl.

Om stillingen

Som intern salgskonsulent får du en vigtig rolle i vores nye salgsorganisation. Du bliver en del af et engageret salgsteam, hvor du arbejder med opsøgende salg, kundedialog og udvikling af mindre og mellemstore kunder – med afsæt i data, købsmønstre og kundepotentiale.

Dine primære opgaver bliver at

kontakte eksisterende og potentielle kunder, og skabe værdifuld dialog

udvikle mindre og mellemstore kunder med udgangspunkt i data og potentiale

samarbejde tæt med de udekørende konsulenter om fokusområder, mødebooking og kundeaktiviteter

afdække kundernes behov og præsentere relevante løsninger

følge op på leads, tilbud og kampagner, så muligheder bliver omsat til handling

bidrage til struktur og systematisk opfølgning i salgsarbejdet

Lidt om dig

Vi forestiller os, at du

brænder for salg og kundedialog – og at du motiveres af at skabe gode relationer og konkrete resultater

har erfaring med salg eller en anden kommerciel kundevendt rolle, gerne B2B

er nysgerrig, opsøgende og energisk

arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs

er god til at skabe relationer og tillid hos kunder

er vant til at arbejde i Microsoft Office, kendskab til Axapta er en fordel

Du får en hverdag med tempo, variation og tæt kontakt til både kunder og kollegaer. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at lære forretningen at kende, kan holde fokus og bidrager positivt til samarbejdet omkring kunderne.

Bunzl tilbyder

Vi tilbyder et selvstændigt job i en ny salgsorganisation med høj energi, stærkt fællesskab og en kultur, hvor vi hjælper hinanden på tværs af funktioner og roller. Du får din faste arbejdsplads i Greve, hvor du bliver en del af et engageret salgsmiljø med mange fantastiske kollegaer tæt på i hverdagen.

Du kommer igennem et grundigt introforløb og får løbende viden om vores produkter, kunder og løsninger, så du er godt klædt på til at lykkes i rollen.

Vil du med på holdet?

Så ansøg nedenfor. Og har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Sales Manager, Marianne D. Andersen på telefon 77403371. Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os på www.bunzl.dk

Skills

Bunzl Distribution Danmark

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores