Now hiring

Assistant Manager (Kastrup, DK, 2770) @ SSP- The food travel experts

Kastrup, DK, 2770OnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Assistant Unit Manager til Carls Øl og Spisehus i CPH Lufthavn Er du en synlig leder, der trives midt i driften – og som motiveres af at udvikle både mennesker og forretning? Hos SSP søger vi en engageret og handlekraftig Assistant Unit Manager, som sammen med Unit Manager skal sikre en stærk daglig drift, et motiveret team og gode oplevelser for vores gæster. Som Assistant Unit Manager bliver du en central del af den daglige ledelse. Du er tæt på både medarbejdere og gæster, skaber struktur i en travl hverdag og sikrer, at teamet ved, hvad der forventes. Du går foran, tager ansvar og formår samtidig at løfte blikket fra den enkelte vagt og arbejde med udviklingen af både teamet og forretningen. Din rolle Som Assistant Unit Manager er du Unit Managers højre hånd og medansvarlig for den daglige ledelse og drift af enheden. Sammen med Unit Manager omsætter du mål og planer til handling og sikrer, at vores standarder inden for gæsteoplevelse, salg, kvalitet, fødevaresikkerhed, medarbejdere og økonomi bliver efterlevet. Du arbejder tæt sammen med enhedens Supervisors og medarbejdere og er med til at sikre en tydelig ledelse gennem hele dagen. Når Unit Manager ikke er til stede, skal du kunne tage ansvar for enheden og sikre, at den daglige drift fungerer effektivt. Dine vigtigste ansvarsområder Daglig ledelse og drift Du er en synlig leder og en aktiv del af driften. Du vil blandt andet: • lede, prioritere og følge op på den daglige drift • sikre en tydelig arbejdsfordeling og effektiv organisering af teamet • støtte og udvikle Supervisors i deres rolle som vagtansvarlige • sikre gode overleveringer mellem vagter • sikre, at enheden altid fremstår ren, organiseret og klar til vores gæster • følge op på vedligeholdelse, udstyr og øvrige operationelle udfordringer • sikre, at procedurer og standarder bliver fulgt – også når der er travlt • identificere muligheder for løbende at forbedre og effektivisere driften Ledelse og udvikling af mennesker En vigtig del af rollen er at skabe et stærkt team, hvor medarbejderne ved, hvad der forventes, og får mulighed for at udvikle sig. Du vil blandt andet: • motivere, coache og udvikle medarbejdere og Supervisors • være med til at skabe en kultur præget af samarbejde, ansvar og arbejdsglæde • bidrage til introduktion og oplæring af nye medarbejdere • give tydelig og konstruktiv feedback • følge op på medarbejdernes performance og udvikling • understøtte Unit Manager i rekruttering og øvrige personaleopgaver • bidrage til vagtplanlægning og sikre den rette bemanding i forhold til forretningens behov • gå foran som det gode eksempel og sikre, at SSP's Code of Conduct, politikker og procedurer efterleves Gæsteoplevelse og salg Vores gæster er omdrejningspunktet for vores forretning, og du skal være med til at skabe en kultur, hvor gæsten altid er i fokus. Vi udvikler vores servicekoncept og bevæger os fra traditionel counter service mod en mere personlig gæsteoplevelse med øget fokus på betjening og servering ved bordene. Du vil blandt andet: • sikre et højt og ensartet serviceniveau • være synlig blandt både gæster og medarbejdere • coache teamet i service, mersalg og gæstekontakt • sikre fokus på dagens salgsmål og aktiviteter • følge udviklingen i salg og gennemsnitsforbrug • sikre, at kampagner og salgsaktiviteter bliver implementeret og efterlevet • håndtere gæstefeedback og klager professionelt • omsætte feedback og resultater til konkrete forbedringer i driften Kvalitet og standarder Du er med til at sikre, at både SSP's og vores brands' standarder efterleves hver dag. Du vil blandt andet: • sikre korrekt kvalitet og præsentation af vores produkter • følge op på fødevaresikkerhed, EKP og hygiejne • sikre korrekt allergeninformation og øvrige lovmæssige krav • følge op på audits og iværksætte nødvendige handlinger • sikre, at medarbejderne kender og følger gældende procedurer og produktstandarder • arbejde aktivt med waste og portionskontrol Økonomi og performance Som Assistant Unit Manager skal du have forståelse for sammenhængen mellem den daglige drift og enhedens økonomiske resultater. Sammen med Unit Manager arbejder du blandt andet med: • omsætning og salgsmål • lønomkostninger og produktivitet • bemanding og vagtplanlægning • waste og vareforbrug • lager og varekontrol • operationelle KPI'er • opfølgning på resultater og afvigelser Du forventes ikke blot at kende tallene – du skal kunne bruge dem aktivt til at identificere muligheder og skabe forbedringer sammen med teamet. Hvem er du? Vi leder efter en person, der kan lide at lede mennesker og samtidig elsker den operationelle del af forretningen. Du trives med højt tempo og mange gæster og formår at bevare overblikket, når der sker meget omkring dig. Du er den type leder, der ikke kun fortæller andre, hvad der skal gøres – du går selv foran og viser vejen. Vi forestiller os, at du: • har erfaring fra restaurant, café, retail, hospitality eller en anden serviceorienteret branche • har erfaring med ledelse – eksempelvis som Supervisor, Shift Leader, Assistant Manager eller lignende • har lyst til at tage næste skridt i din lederkarriere • motiveres af at udvikle mennesker og skabe resultater gennem andre • har en god forståelse for drift og interesse for salg og økonomi • arbejder struktureret og kan prioritere i en travl hverdag • tager ansvar og følger op på det, du sætter i gang • kommunikerer tydeligt og respektfuldt • har høje standarder for kvalitet og gæsteservice • ser muligheder for forbedringer og handler på dem Hvad tilbyder vi? Hos SSP bliver du en del af en international virksomhed med stærke brands, højt tempo og masser af muligheder for udvikling. Som Assistant Unit Manager får du mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for ledelse, drift, personale, økonomi, salg og gæsteoplevelser. Rollen kan være det naturlige næste skridt for dig, der allerede har erfaring med operationel ledelse og ønsker at udvikle dig mod et større ledelsesansvar. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem mennesker. Derfor forventer vi, at vores ledere er synlige, sætter retning, følger op og samtidig skaber rammerne for, at medarbejderne kan lykkes. Da stillingen er placeret i Københavns Lufthavn, skal du kunne godkendes til et ID-kort. Det indebærer blandt andet, at du skal kunne fremvise en ren straffeattest og gennemgå en udvidet baggrundskontrol i henhold til gældende regler for arbejde i lufthavnen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Unit Manager Lene Bertelsen på [email protected] Er du klar til næste skridt i din lederkarriere? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores