Now hiring

Vi søger dig, der kan holde styr på økonomien i en kulturorganisation med store ambitioner @ Glud Museum

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Har du erfaring med økonomi, regnskab og moms, og trives du i en hverdag med stor variation og ansvar? Kan du skabe struktur, bevare overblikket og få tingene til at ske? Så er du måske den kollega, vi søger til en central rolle som regnskabsmedarbejder på Glud Museum, et statsanerkendt museum med store ambitioner. Hos os får du en vigtig plads i en organisation, hvor du kan se effekten af dit arbejde. Du bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen og får stor indflydelse på udviklingen af museets økonomi og administrative processer. Dine overordnede opgaver bliver at sikre overblik og systematik i museets økonomi ved både at klargøre regnskabsmateriale til revisor og varetage dele af den daglige administration på museet. Vi leder altså efter dig, der kan holde styr på tallene, skabe struktur og være med til at få hverdagen på museet til at fungere. Dine opgaver spænder bredt og vil bl.a. bestå af: budgetter og økonomiopfølgning klargøring af momsregnskab, måneds- og årsregnskab i samarbejde med leder og revisor projektøkonomi og afrapportering til fonde kontakt til Hedensted Kommune ang. løn og administration statistik og indberetninger til offentlige tilskudsgivere personaleadministration og vagtplaner for timeansatte i samarbejde med museumslederen Du har en kollega, der arbejder med daglig bogføring samt debitor og kreditor-bogholderi. Du kommer til at have et særlig nært samarbejde med museumslederen, som du også vil referere til. Vi forestiller os, at du har erfaring med regnskab og økonomistyring – måske fra en mindre virksomhed, en forening, en uddannelsesinstitution eller en anden kulturorganisation har erfaring med budgetter, moms og opsætning af årsregnskaber arbejder struktureret og har blik for detaljer er fortrolig med Excel og gerne økonomisystemer som e-conomic trives med en bred administrativ rolle, hvor to dage sjældent er ens tager ansvar og følger opgaver helt til dørs har gode relationskompetencer og bidrager til en professionel samarbejdende arbejdsplads, der tager socialt ansvar. Det er en fordel, hvis du også har erfaring med projektregnskaber og fondsafrapportering HR- og personaleadministration kulturinstitutioner eller måske endda museumsverdenen Hvem er vi? Vi er et statsanerkendt, foreningsdrevet frilandsmuseum mellem Horsens og Juelsminde, der formidler østjysk landsbyliv fra 1660 og til midten af 1900-tallet – men bare rolig, du behøver ikke kunne din danmarkshistorie på fingerspidserne. Vi er et museum med faglig tyngde og masser af liv. Vores 15 historiske bygninger, haver og gårdrum danner rammen om en levende arbejdsplads, hvor kulturarv, formidling, arrangementer, projekter og udvikling går hånd i hånd. Her er højt til himlen, grønne omgivelser og en hyggelig atmosfære – men også en professionel organisation med ambitioner, mange samarbejdspartnere og en økonomi, der skal hænge sammen. Til daglig er vi en blandet medarbejdergruppe, der arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder. Glud Museum har cirka 12 årsværk og en årlig omsætning på cirka 10 mio. kr., hvoraf driftstilskud fra Hedensted Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen udgør størstedelen. Vi tilbyder en alsidig stilling med varierede opgaver, stor indflydelse og ansvar et lille og tæt arbejdsfællesskab med engagerede kolleger og frivillige en arbejdsplads i historiske og grønne omgivelser, hvor du mærker museets puls hver dag en professionel arbejdsplads med ambitioner og kort vej fra idé til handling mulighed for at sætte dit præg på økonomi og administrative processer mulighed for flekstid og ugentlig hjemmearbejdsdag efter aftale attraktiv pensionsordning efter kommunal overenskomst Løn og ansættelsesvilkår Stillingen som regnskabs-og administrationsmedarbejder ønskes besat per 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Stillingen er en fastansættelse og timetallet er 30-37 timer med flekstid. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende kommunale overenskomst. Ansøgning og CV sendes til [email protected] og skal være museet i hænde senest d. 14. September 2026. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet vores nye kollega. For yderligere spørgsmål om stillingen kontakt museumsleder Helle Ingerslev på [email protected] eller telefon 24478803. For mere information om museet se www.gludmuseum.dk

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores