About this role
Friluftsrådet søger en dygtig og engageret studentermedhjælper med interesse for natur, politik og friluftsliv. Som studentermedarbejder hos Friluftsrådet får du en central rolle i arbejdet med lokale natursager og politiske spørgsmål. Du kommer bl.a. til at udarbejde korte politiske baggrundspapirer og hjælpe vores 23 lokale friluftsråd med at navigere i sager om natur og adgang til naturen. Friluftsrådet er en paraplyorganisation for friluftslivet, og vi varetager friluftspolitiske interesser på både nationalt og lokalt niveau. Hver dag får vores lokale friluftsråd henvendelser, som de skal forholde sig til, og de har brug for assistance til blandt andet at sortere i indkommende myndighedsafgørelser og få skabt et overblik over, hvilke typer af sager der sendes fra kommuner, styrelser og nævn til de lokale friluftsråd. Du vil skulle bistå de politiske konsulenter med sagsbehandling og opgaveløsning knyttet til det lokalpolitiske arbejde, fx er der jævnligt behov for at udarbejde baggrundspapirer, der kort og præcist beskriver en speciel type sag, lovgivning eller projekt – det kunne være i relation til Grøn trepart, fredningssager, klager til nævn mv. Derudover har vi brug for hjælp til drift af projekt ”Gå nye veje”, som handler om barrierer for adgang til naturen. Vi søger dig som: Studerer på en relevant uddannelse (fx naturforvaltning, naturressourcer, geografi, landskabsarkitektur, skov- og landskabsingeniør, statskundskab). Det er en fordel, hvis du har været i gang med studiet et stykke tid –eventuelt i slutningen af din bachelor eller starten af din kandidat. Interesserer dig for friluftsliv og naturforvaltning samt i at arbejde med frivillige. Har interesse for og gerne kendskab til lovgivningen inden for natur- og miljøområdet. Har kendskab til og erfaring med GIS-værktøjer. Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ. Har mulighed for at møde ind på kontoret i Sydhavnen ca. 15 timer om ugen. Det vi tilbyder dig Du vil indgå i et team bestående af flere politiske konsulenter, der har det overordnede ansvar for kontakten til de lokale frivillige. Vi tilbyder en meningsfuld og dynamisk arbejdsplads i København nær Sydhavn station. Arbejdsstedet er på Friluftsrådets kontor i Scandiagade 13, 2450 København. Vi er omkring 30 fuldtidsansatte og 5 studentermedhjælpere, der arbejder med naturdannelse, friluftsliv, øget adgang til naturen og formidling af natur og friluftsliv til børn og unge. Friluftsrådet arbejder for at skabe bedre naturoplevelser gennem friluftslivet for hele befolkningen og de tilsluttede organisationers medlemmer. Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen. Arbejdstiden skal lægges mandag til torsdag, vi er fleksible og tager selvfølgeligt hensyn til dit skema og ferieønsker. Lønnen er 160,25 kr. i timen plus feriepenge. Din ansættelse i Friluftsrådet vil give dig værdifuld erfaring og indsigt i arbejdet i en interesseorganisation og bredt i politik og den offentlige forvaltning af myndighedsopgaver inden for natur- og miljøområdet. Friluftsrådet betragter diversitet som et aktiv og menneskers forskellighed som en væsentlig ressource i vores udvikling. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Rekrutteringen sker alene på baggrund af kvalifikationer og kompetencer. Ansøgningsfristen er den 1. september 2026 kl. 12. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart derefter og opstart er snarest muligt. Lyder det som noget for dig? Så send en mail til [email protected] og skriv ”Studentermedarbejder lokal interessevaretagelse” i emnefeltet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politisk konsulent Annette Ritzau Eigaard på telefon 24 63 05 64 eller afdelingsleder Jes Lind Bejer på telefon 24 63 62 58. Vi passer på dine personoplysninger Hvis du søger et job hos os, så behandler vi dine personoplysninger med det formål at vurdere og behandle din ansøgning. I vores persondatapolitik (se afsnit 2.16) kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger og dine rettigheder.