Now hiring

Studentermedhjælper til ophavsret og kunstneres rettigheder @ VISDA

DKOnsitePart-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Har du særlig interesse for kunstneres rettigheder og lyst til at arbejde med den jura, der ligger bag brugen af billeder i bl.a. bøger, tv, på museer og hjemmesider? Så er det måske dig, vi søger. Om stillingen VISDA søger en stud.jur. eller stud.HA(jur.), der har lyst til at være med til at gøre ophavsretten anvendelig og værdiskabende i praksis – med blik for både rettighedshavernes interesser og brugernes behov. Som studentermedhjælper hos VISDA bliver du en del af vores arbejde med ophavsret og kollektiv rettighedsforvaltning og kommer bl.a. til at: Sagsbehandle og udstede licenser til brug af ophavsretligt beskyttede kunstværker Besvare henvendelser og vejlede kunder og rettighedshavere om brug af billeder Gennemgå auktionssalg og være med til at sikre kunstneres følgeretsvederlag Afdække og registrere arve- og rettighedsforhold efter kunstnere og finde frem til rettighedshavere Hjælpe kontorets jurister med opgaver inden for bl.a. aftaleret, databeskyttelsesret og informationssøgning Som en del af studentermedhjælpergruppen hjælper du også med de praktiske opgaver på kontoret, f.eks. mødeforberedelse, indkøb, arkivering og dokumenthåndtering. Om dig Vi forestiller os, at du: Er nysgerrig på arbejdet med ophavsret og kollektiv rettighedsforvaltning Kan sætte dig i kundens sted, finde pragmatiske løsninger og har god forretningsforståelse Er struktureret, proaktiv og tager ansvar for egne opgaver samt er god til at arbejde effektivt og eksekvere på opgaverne Er god til at formidle komplekst stof på en enkel og forståelig måde tilpasset modtageren Det er en fordel, hvis du er nysgerrig på nye teknologier og har interesse for, hvordan bl.a. AI kan understøtte arbejdsgange_._ Vi tilbyder Praktisk erfaring med rettighedsforvaltning i krydsfeltet mellem jura, politik og forretning Ansvar for egne opgaver med løbende sparring og feedback En uformel arbejdsplads med høj faglighed og engagerede kolleger Stillingen er på ca. 15 timer om ugen med fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie og eksamensperioder. Du vil få din daglige gang på vores kontor på Århusgade i København. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Om VISDA VISDA er en kollektiv forvaltningsorganisation godkendt af Kulturministeriet siden 1986. Vi udsteder licenser på vegne af danske og udenlandske billedskabere, så billeder kan bruges lovligt. Vi repræsenterer alt fra pressefotografer og illustratorer til kunstnere, tegneserieskabere og kunsthåndværkere – og samarbejder med billedorganisationer i hele verden for at sikre rimelig betaling for ophavsretligt beskyttede værker. Ansøgning Send din ansøgning, CV og relevante bilag til [email protected] senest den 7. september 2026. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nicoline Strand Henriksen på [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores