About this role
Boligfællesskab søger pædagog, ergoterapeut eller pædagogisk assistent til fast stilling (Til dig der tror på, at relationer er vigtigere end regler – men stadig kan finde ud af at dokumentere) Drømmer du om et arbejde, hvor du ikke bare går på job – men bliver en vigtig del af andres liv? Hvor nærhed er noget vi faktisk mener. Hvor vi taler med hinanden og ikke om hinanden. Hvor arbejdsmiljø er noget vi passer på hver eneste dag. Så læs videre. Hvem er vi? Vi er et boligfællesskab for voksne med udviklingshæmning. Her er borgerne altid i centrum – ikke på papiret, men i praksis. Vores vigtigste opgave er at støtte hver enkelt borger i at leve et for dem meningsfuldt liv, hvor håb, drømme og ønsker søges opfyldt. Det betyder, at vi nogle dage øver sokkepåtagning, andre dage tålmodighed – og indimellem øver vi os i at finde den forsvundne fjernbetjening. Vores værdigrundlag som lever i hverdagen: Nærhed – vi er til stede, også når det er svært Ordentlighed – vi behandler hinanden og borgerne med respekt Gennemsigtighed – vi siger tingene åbent og ærligt Tolerance – der er plads til forskellighed Fleksibilitet – fordi livet sjældent følger en manual Og så har vi stort fokus på arbejdsmiljøet. Vi hjælper hinanden. Vi griner sammen. Og vi forsøger at tager tingene i opløbet, før de bliver til noget, der fylder unødigt. Hvem søger vi? Da en af vores kollegaer går på efterløn, søger vi en ny kollega til en 32 timers stilling. Der arbejdes hver anden weekend i skiftende dag og aftenvagter. Dig, der: Kan skabe struktur uden at skabe stivhed Har fagligheden i orden – men også hjertet Tør tage ansvar og tage dialogen Ser mennesket før diagnosen Ikke går i panik over, at ingen dage er ens Og syntes at dårlig humor er bedre end ingen humor. Erfaring med målgruppen er en fordel – men det vigtigste er din tilgang, din nysgerrighed og din evne til at skabe relationer. Dine opgaver bliver bl.a.: At støtte borgerne i dagligdagens små og store opgaver At arbejde med individuelle mål og udvikling At bidrage til dokumentation (ja, det skal vi – men vi hjælper hinanden) At være medskaber af en tryg, forudsigelig og meningsfuld hverdag At bidrage aktivt til et sundt og åbent arbejdsmiljø Hvad får du hos os? En arbejdsplads med høj faglighed og højt til loftet Kollegaer, der både kan sparre og smågrine midt i travlheden En ledelse, der tror på gennemsigtighed og dialog En hverdag, hvor relationer er vigtigere end systemer Et sted, hvor du bliver taget alvorligt – både fagligt og menneskeligt Stillingen er på 32 timer ugentligt med opstart 1. oktober eller snarest derefter. Hvis du kan mærke, at det her ikke bare er et job – men et sted, du gerne vil høre til – så glæder vi os til at læse din ansøgning. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Charlotte Germundsson 61760601. Vi glæder os til at møde dig