Now hiring

Jurastuderende eller Ha-Jur studerende til Trafikstyrelsen – Vil du arbejde med konkret sagsbehandling og forvaltningsret? @ Trafikstyrelsen

DKOnsiteFull-time
Apply with ResuMinder

Opens on the employer's site

About this role

Interesserer du dig for forvaltningsret, og ønsker du at styrke dine juridiske kundskaber vedrørende konkret juridisk sagsbehandling? Så er du måske vores nye kollega! Trafikstyrelsen – hvem er vi? Du vil blive del af et team på postområdet bestående af to jurister og én statskundskaber. Omgangstonen i teamet er afslappet og kendetegnet ved godt humør. Teamet ledes af en teamleder og består derudover af i alt 10 øvrige jurister og 4 studentermedhjælpere, der arbejder med flypassageragtigheder, herunder klagesagsbehandling, og med klager over kørekortafgørelser. Sådan ser en hverdag ud hos os Du vil skulle bistå vores jurister i teamet for luftfart og post. I teamet vil du beskæftige dig med opgaver inden for styrelsens myndighedsområde på brev- og pakkeområdet. Vores opgave er bl.a. at føre tilsyn med, om postmarkedet i Danmark fungerer, så det sikres, at alle borgere i landet har adgang til postydelser. Vi skal sikre, at Danmark lever op til de internationale forpligtelser, som vi har i forhold til at understøtte brev- og pakkeområdet. Herudover behandler vi bl.a. klagesager fra borgere over postvirksomheder, samt diverse henvendelser vedrørende post-området. Udover den danske postlov er området reguleret ved EU’s postdirektiv og Verdenspostkonvention. Du vil få et unikt indblik i dét at arbejde som tilsynsmyndighed på et borgerrettet område og i at arbejde med et område, der i øvrigt er internationalt reguleret. Foruden den konkrete sagsbehandling vil du også blive inddraget i nogle af de tilsynsaktiviteter, styrelsen har på området. Dine arbejdsopgaver vil være alsidige, men du vil primært skulle: Bistå teamets jurister med konkret sagsbehandling Udarbejde forslag til afgørelser Udarbejde forslag til besvarelse af borgerhenvendelser Bistå teamet med diverse tilsyns-aktiviteter Udføre ad-hoc opgaver i teamet Hvad er din baggrund? Vi ser gerne, at du: Som minimum er på andet år af jurastudiet/HA-Jur. Brænder for god sagsbehandling Har interesse for international ret og forvaltningsret Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner - også på engelsk Fungerer godt i teamsamarbejde Kan arbejde struktureret og har sans for detaljen Er grundig, ansvarsfuld og selvstændig Løn og ansættelsesforhold Stillingen ønskes besat pr. 15. oktober eller 1. november 2026. Arbejdstiden forventes at være gennemsnitlig 15 timer pr. uge, hvor du selv har indflydelse på tilrettelæggelsen i forhold til din undervisning. Vi er selvfølgelig fleksible omkring eksamen, ligesom vi forventer, at du kan være fleksibel ved særlige behov. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Yderligere information Du kan få mere at vide om stillingen hos specialkonsulent Martin Runebøll på tlf. 41780448. Har du spørgsmål til ansættelsesforhold kan du kontakte HR partner Laura Dalsgaard på mail [email protected] . Ansøgning Send din ansøgning inkl. eksamensbevis via Trafikstyrelsens ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk senest den 14. september kl. 23.59.

Ready to apply?

Install the ResuMinder extension and we'll auto-fill the application in seconds — no rewriting.

See how your CV scores